ilande

Ilande er et begreb, som har været anvendt i flere betydninger, men som normalt anvendes om de økonomisk set mest udviklede og højest industrialiserede lande; dette set i modsætning til ulandene. Grundlaget for betegnelsen er ikke størrelsen af BNP per indbygger, men karakteren af produktionssystemet.

Ilandene er karakteriseret af effektiv og dynamisk fremstillingsindustri, ofte med betydelige lokale og regionale produktionsforbindelser (underleverandører, marked). Dog er som regel under en femtedel af arbejdsstyrken beskæftiget direkte med fremstilling af varer, mens stadig flere arbejder i servicesektoren; mange af dem dog i funktioner, som er udsprunget af og stadig tæt forbundet med industrien. I modsætning til i ulandene har den primære sektor (landbrug, skovbrug, fiskeri) kun en lille beskæftigelsesmæssig betydning.

Ilandene omfattede tidligere Vesteuropa, USA, Canada, Australien, New Zealand og Japan, men grænsen mellem i- og ulande er ikke veldefineret, endsige statisk. Efterhånden er flere lande blevet opfattet som ilande. Det gælder bl.a. nogle af de såkaldte NIC-lande (Newly Industrialized Countries) især fra Sydøst- og Østasien, som har haft stærk økonomisk vækst.

Internationale organisationer som Den Internationale Valutafond og OECD samt danske økonomiske analytikere i fx Nationalbanken og de økonomiske ministerier benytter i dag en opdeling af verdens lande i avancerede økonomier og vækstøkonomier.