Kartografiens historie

Kartografiens historie, De første kendte landkort blev fremstillet på lertavler ca. 3800 f.Kr. i Babylon. Det var praktisk anvendelige kort over markområder. Grækerne besad allerede omkring Kristi fødsel en stor viden om Jorden og himmelrummet. Denne viden samlede Klaudios Ptolemaios, leder af biblioteket i Alexandria, omkring år 150 i værket Geografia. Han beskrev tre forskellige projektionsmetoder og angav koordinater til lidt over 8000 stednavne i den da kendte verden. Romerne fremstillede kort til militært brug og rejseformål samt enkelte matrikelkort.

Oplysningerne fra Ptolemaios' værk gik tabt for Europa, men araberne, som var fremragende kortlæggere omkring år 1000, havde kendskab til det. I 1300-t. blev kopier af værket ført til Konstantinopel, i 1406 blev det oversat til latin, og i 1477 blev de første Ptolemaios-kort trykt.

Kort blev i en lang periode primært anvendt som illustration i religiøse værker. Kortet var her ikke et praktisk redskab, men et visuelt symbol ofte med Jerusalem placeret som verdens centrum. Denne korttype, mappamundi, var dominerende helt til slutningen af 1400-t., men fra omkring 1200 dukker med portolankortet eller havnefinderkortet en helt ny korttype op muligvis med oprindelse i den arabiske kartografi. Disse kort var tegnet efter oplysninger om afstande, retninger og kystbeskrivelser givet af søfolk; Italien og Mallorca blev de største centre for produktionen. Middelhavsområdet blev i disse kort gengivet i en forbavsende korrekt form.

Efterhånden som rejserne blev udvidet, blev nye områder dækket, og i 1375 blev det måske berømteste portolankort, Det Catalanske Atlas, fremstillet. Det viser hele den da kendte verden: Europa, Afrika og Asien, men kun Middelhavet er i en rimelig korrekt form. Portolankortet blev fortsat anvendt, selvom den videnskabelige opmåling og nye projektioner skabte mere korrekte kort. I 1533 udviklede Gemma Frisius (1508-55) triangulationen, hvorved det blev muligt at beregne afstande vha. vinkelmålinger. Hans elev Gerhard Mercator udviklede den mest anvendte projektion, der gjorde det betydelig lettere at anvende kortet i praksis. Han udgav i 1595 den første samling af kort kaldet atlas, en systematisk bearbejdning af den tids data.

Store atlasværker blev skabt i Nederlandene og Tyskland først og fremmest af Abraham Ortelius, Willem Blaeu (1571-1638) og Hondius-familien. I 1600-t. blev grunden lagt til de nøjagtige kort, vi kender i dag. Verdenskortet blev efter de mange opdagelsesrejser mere og mere komplet. I 1670 begyndte i Frankrig den første systematiske opmåling af et helt land på basis af trigonometriske målinger, og i 1740'erne kunne J.D. Cassini præsentere hele landet i målestokken 1:80.000. Herefter dannedes videnskabelige selskaber i en række lande med henblik på kortlægning.

Danmark. Den historiske kartografi i Danmark er relativt beskeden. Danmarks første korttegner, Claudius Clavus, satte med sin viden om Grønland i 1427 afgørende spor på verdenskortet, idet det blev nødvendigt at sprænge det hidtidige verdenskort. Det hævdes, at han også tegnede et kort over Danmark på opfordring af kong Erik 7. af Pommern, men det kendes ikke i dag. Der er belæg for, at den danske professor Marcus Jordan (d. 1595) i 1552 fik trykt et kort over Danmark; det fremgår af Ortelius' atlas Theatrum orbis terrarum fra 1570, hvor det første kendte trykte Danmarkskort optræder. Kortet er anonymt, men med nært slægtskab til Caerte van Oostlant (1550) af C. Anthoniszoon (ca. 1499-1553). I 1585 fik Jordan trykt det, som vi i dag kalder det første danske Danmarkskort, i Braun & Hogenbergs byatlas Civitates orbis terrarum.

Først i slutningen af 1600-t. fik Danmarkskortet en ganske korrekt form, dels i Johannes Mejers Danmarkskort fra 1650, dels i Jens Sørensens søkort fra samme periode. Ingen af disse kort blev trykt; især Jens Sørensens kort ønskede magthaverne ikke kom i fjendens hænder.

Der var tæt sammenhæng mellem militæret og kortlægningen, selvom det var Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, der i 1757 begyndte den systematiske kortlægning. Projektet afsluttedes med et Danmarkskort i 1:480.000 trykt i 1842. Efter Videnskabernes Selskab overtog Generalstabens topografiske afdeling opmålingen af landet, og dens detaljerede målebordsblade blev grundlaget for det kort, vi kender i dag.

Læs mere om kartografi.