Kvarterløft, inden for byudvikling og -planlægning et redskab til at vende en negativ udvikling i belastede byområder.
Store saneringsprojekter på bl.a. Nørrebro i København i 1980'erne blev kritiseret for at fokusere alene på fysisk forbedring og resultere i stor beboerudskiftning pga. huslejestigninger.
I 1993 blev beboerinddragelse lovfæstet i forbindelse med byfornyelse, og de første syv kvarterløftområder udpegedes i 1996-97, bl.a. inspireret af tilsvarende projekter i vore nabolande. De udvalgte områder lå i Aalborg, Randers, Kolding, Hvidovre og København (tre områder). I 2001 igangsattes yderligere to i København og et i Brøndby, i Horsens og i Odense.
Områder udpeget til kvarterløft er generelt præget af fysisk nedslidning, sociale problemer, lave indkomster, kriminalitet og skæv befolkningssammensætning. Kvarterløft finansieres af staten, kommunerne og fondsmidler, og pengene anvendes især til bygningsfornyelse.
Kvarterløft karakteriseres ved tre nøgleord: helhedstænkning, borgerinddragelse og partnerskaber. En helhedsorienteret indsats kræver, at de kommunale forvaltninger udviser fleksibilitet ved at arbejde på tværs og understøtte hinanden. Det er afgørende for succes, at det lykkes at inddrage borgerne samt det lokale organisations- og erhvervsliv i hele processen. I nogle tilfælde spiller den koordinerede kvarterløftproces sammen med en generel tendens til opgradering af velbeliggende, men forsømte boligområder, som også efterspørges af personer med højere indkomster.
Selvom kvarterløft ikke sigter specielt mod indvandrerne, rummer mange af kvarterløftområderne en høj andel af indvandrere, fx Vollsmose i Odense samt Brøndby Strand og Avedøre Stationsby ved København.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.