Mediterrant landbrug, driftsformer, som er tilpasset mediterrant klima (Middelhavsklima), der er karakteriseret ved sommertørke og vinterregn. I størstedelen af Middelhavsområdet er klimaet mildt nok til, at nordlige afgrøder som rug, byg og kartofler kan dyrkes om vinteren, og i lande som Libyen og Marokko er disse fortsat blandt de vigtigste afgrøder.

Under de lange varme somre sker der en stærk udtørring, som kun klares af tørketålende træarter som oliven og arter af citrus; dyrkning af markafgrøder kræver kunstvanding, og vandhusholdning er en helt afgørende faktor for landbruget i hele regionen. Store områder er nu under kunstvanding, og der er udviklet en lang række teknikker til vandbesparende vanding og nedsættelse af fordampningen. Se også kunstvanding.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig