persisk hjul

Persisk hjul, noria, saquia, paternosterhjul, mekanisme til at løfte vand. Persisk hjul forekommer i to hovedtyper. Den ene består af et hjul med vandret akse, som har en krans af krukker eller spande fastgjort til fælgen. De nederste af vandbeholderne er neddykket i et vandløb, hvis strøm driver hjulet rundt. Krukkerne tømmes efter at have passeret den øverste stilling i en rende, der fører vandet til forbrugsstedet. Den anden og mere almindelige type har krukkerne fastgjort til en kæde eller rem, spandkæden. Denne er lagt over et hjul med vandret akse, så at dens nederste krukker er neddykkede. Drivkraften leveres oftest af trækdyr. Rotationen overføres til spandkædehjulet ved tandhjul. Apparatets ydeevne målt i liter pr. sekund begrænses især af løftehøjden. Hjulet kan tilpasses forskellige løftehøjder ved regulering af en gearudveksling.

Trods sin tilsyneladende primitive udformning er det persiske hjul en effektiv maskine. I Nordafrika vil en okse som regel kunne løfte vand fra 5 m dybde i tilstrækkeligt omfang til at kunstvande ca. 1 ha.

Det persiske hjul er kendt fra før Kristi fødsel, men blev især udbredt i Orienten, Nordafrika og Sydspanien efter islams gennembrud. I dag høres den karakteristiske, knirkende lyd af vandhjulene i de fleste oaser, selvom apparatet nu ofte findes i motoriseret form, udført af metal.