Periglaciale processer, landskabsdannende (geomorfologiske) processer, der foregår i ikke-gletsjerdækkede kolde områder. Generelt er de periglaciale områder på den ene side afgrænset ved den naturlige skovgrænse, mens randen af gletsjere markerer den anden begrænsning.

Faktaboks

Etymologi
Ordet periglacial kommer af peri- og afledning af latinsk glacies 'is'.

De fleste periglaciale processer er resultatet af enten vands faseskift mellem fast og flydende form eller resultatet af et sæsonmæssigt snedække. Typiske eksempler på periglaciale processer er frostsprængning, jordflydning, snefygning, snesmeltning og forårsflom i floder. Typiske landskabsformer er talusskråninger, blokgletsjere, jordflydningstunger, skred, nivationshuller, iskiler, polygonjord, arktiske moser (palsa) og pingoer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig