Akkumulationszonen i de højtliggende områder, hvor vintersneen ikke når at smelte om sommeren, grænser op til den lavtliggende ablationszone, hvor afsmeltningen om sommeren ikke blot fjerner vinterens snepålejring, men også en del af den underliggende is. Underskuddet opvejes ved tilførsel af is fra akkumulationszonen.
Omregnet til is varierer den årlige nedbør fra 275 cm på den sydøstligste del af Indlandsisen til 10 cm i Nordøstgrønland, i gennemsnit 37 cm. I alt modtager Indlandsisen således 630 km3 is pr. år, men samtidig afgiver den lige så meget; halvdelen som smeltevand fra de lavere liggende randområder, navnlig i Sydgrønland, og resten som isfjelde. Indlandsisen er altså stort set i balance og har været det i de sidste 8000 år til trods for sin geografiske position på breddegrader (ned til 60,3°n.br.), hvor istidens store iskapper i Canada og Europa smeltede væk.
Indlandsisens særlige stabilitet skyldes en kombination af stor materialetilførsel, overfladens beliggenhed i stor højde over havet og randbjergenes tilstedeværelse. Stabiliteten vil måske ændres, hvis klimaet bliver varmere pga. stigende drivhuseffekt i atmosfæren; men højere temperatur vil formodentlig være ledsaget af stigende nedbør på Indlandsisen, så det samlede resultat af en opvarmning er usikkert. Total bortsmeltning ville hæve havniveauet med 6 m, men iskernerne viser, at Indlandsisen ikke var smeltet bort under forrige mellemistid, Eem, for 130.000-115.000 år siden, da klimaet i lange perioder var varmere end nu.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.