Havis er is, der opstår ved frysning af havvand. Frysepunktet (Tfrys) for havvand afhænger af vandets saltholdighed og kan udtrykkes ved følgende sammenhæng: Tfrys = 0−0,053∙S, hvor S er saltholdigheden i promille.
Når havvand fryser, dannes der først nåleformede iskrystaller af rent vand. Det omgivende vand får herved en højere saltholdighed. I takt med, at iskrystallerne vokser, indeslutter de samtidig lommer med saltopløsning mellem sig. Nydannet havis kommer således til at bestå af en blanding af is og lommer med saltopløsning, hvorved havisen får en saltholdighed på 5-15 ‰, idet saltholdigheden er størst, jo hurtigere isen er dannet. Med tiden "smelter" saltlommerne sig ned gennem havisen, og isens saltholdighed mindskes. I den første fase af isdannelse giver iskrystallerne havoverfladen et olieagtigt skær. Ved yderligere frysning dannes grødis, som efterhånden samles i runde skiver af is, kaldet pandekageis. Sidste stadium er isflager, som kan danne egentlig fastis, hvis vind og strømforhold tillader det.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.