Jøkelløb fra den isdæmmede sø Grímsvötn under Vatnajökull i Sydisland 5.11.1996. Dette, det største jøkelløb nogensinde registreret på den nordatlantiske ø, rev telefonmaster, ledninger, tre broer og store dele af den eneste større vej i området med sig på sin vej mod havet. En kæmpemæssig mudderstrøm med en vandføring på ca. 45.000 m3 i sekundet dannede i en kort periode verdens næststørste flod, kun overgået af Amazonas.

.

Jøkel er en nordisk betegnelse for en gletsjer, der som en hævet kappe dækker et landskab, en såkaldt iskappe. Betegnelsen jøkul, der kun anvendes sjældent, kendes bl.a. fra Norge (fx Hardangerjøkul) og Island (fx Mýrdalsjökull og Vatnajökull).

Faktaboks

Etymologi
Ordet jøkel kommer af norsk jøkel, afledt af et indoeuropæisk ord for 'is, istap'.

Jøkelløb

Jøkelløb er en katastrofeagtig smeltevandsafstrømning fra en gletsjer. Jøkelløb kendes især fra Island, hvor subglacial vulkansk aktivitet resulterer i periodevis stor smeltevandsdannelse. I nogen tid kan det producerede smeltevand opsamles i søer under gletsjeren.

Ved en kritisk vanddybde, afhængig af istykkelsen, trænger de opstemmede vandmasser ud under gletsjeren, og søerne tømmes helt eller delvist i løbet af meget kort tid – ofte i løbet af et eller få døgn.

Under et jøkelløb kan vandføringen blive så stor, at den kan sammenlignes med store floder som Amazonas. Derfor er resultatet undertiden omfattende ødelæggelser.

Forhistoriske jøkelløb kan påvises i tidligere gletsjerdækkede områder i Europa og Nordamerika. I Island blev en hovedvejsstrækning og flere broer skyllet bort ved et jøkelløb i 1996, mens det seneste jøkelløb i 2004 ikke forårsagede ødelæggelser.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig