Interception, inden for hydrologien den del af nedbøren, som bliver opfanget på vegetation og andre overflader. Interception, der måles i mm eller i procent af nedbøren, fordamper fra overfladerne, hvorved denne del af nedbøren unddrages jordvandet.