Den Danske Jordklassificering

Den Danske Jordklassificering, DDJ, system til klassificering af jorder i det åbne land på grundlag af uforanderlige eller kun langsomt foranderlige karaktertræk. DDJ dækker et areal, der er større end landbrugsarealet, i alt 34.519 km². By- og skovområder er ikke klassificeret. Der er udarbejdet ca. 320 jordklassificeringskort, såkaldte basisdatakort, i skala 1:50.000 og opbygget en geografisk database med alle indsamlede data. Basisdatakortene dækker hele landet og er anvendt bl.a. i forbindelse med landbrugs- og regionplanlægningen; databasen har været anvendt til landsdækkende kortlægning af landbrugs- og miljømæssige temaer som vandings- og afvandingsbehov, erosionsrisiko, marginaljorder, okkerpotentielle jorder og næringsstofudvaskning.

Basisdatakortene indeholder følgende temaer i det klassificerede areal: pløjelagets kornstørrelsesfordeling (tekstur), landskabets hældning, den naturlige afvandingstilstand og jordens geologiske oprindelse i ca. 1 m dybde.

Teksturtemaet er baseret på laboratorieanalyser fra ca. 36.000 prøver udtaget fra pløjelaget (0-20 cm) eller underjorden (35-55 cm). Dækningsgraden for pløjelaget er en prøve pr. 70-90 ha og for de dybere prøver en pr. ca. 600 ha. Prøverne er indsamlet af landbrugskonsulenter, der også har deltaget i arbejdet med grænsedragningerne på basisdatakortene. Teksturen er på kortet inddelt i otte klasser, såkaldte farvekoder, hver vist med sin farve på kortene. Hældningstemaet, der vises på kortværket i tre klasser med skraveringer, mindre end 6°, 6-12° og mere end 12°, er fremkommet ved en hældningsanalyse ud fra kurveplanen på topografiske kort. Vurderingen af den naturlige afvandingstilstand er foretaget ud fra de topografiske korts arealsignaturer: eng-, mose- og sivarealer og arealer med sivbund (våd, blød jordbund) eller marsk. Jordernes geologiske oprindelse i 1 m dybde er efter bearbejdning af geologiske jordartskort vist ved bogstavkombinationer i 25 ha kvadratfelter på kortene.

DDJ blev udført, for at man i arealplanlægningen af det åbne land kunne beskytte den mest frugtbare landbrugsjord mod at overgå til andet formål, fx byzone, motorveje og andre større anlæg. Landbrugsministeriet forestod 1975-80 klassificeringen, der blev gennemført af Sekretariatet for Jordklassificering i Vejle, det senere Arealdatakontor.

DDJ adskiller sig i formål og metode væsentligt fra tidligere tiders omfattende boniteringer af jorden. For eksempel var 1844-matriklen, der blev udarbejdet for at skabe et grundlag for beskatning af hver enkelt jordejendom, baseret på taksationer af jorden ved hjælp af manuelle og subjektive metoder.