Acrisol, jordbundstype dannet ved, at nedsivende vand har ført ler fra de øverste jordlag (horisonter) til den underliggende B-horisont. I en acrisol har dette ler en ringe evne til at fastholde (adsorbere) positivt ladede ioner (lav CEC-værdi) og er fattigt på baser. Acrisol er især udbredt i troperne og subtroperne. Se også jordklassifikation.