Fragipan er en hårdt sammenpresset jordbundshorisont, som rødder har svært ved at trænge igennem.

Faktaboks

Etymologi
1. led af ordet fragipan kommer af latin fragilis 'skør, skrøbelig'.

Den opstod under istiden, mens der var permafrost i jorden. Væksten af is var som tynde linser, der pressede mineralpartiklerne hårdt sammen, og selv om isen siden for længst er tøet op, er jordbundshorisonten fortsat meget kompakt og hård. På samme måde dannes der i Arktis i dag jordbunden cryosol, der er en type al, som tidligere blev kaldt ler-al.

Fragipan optræder mange steder i Danmark. Den er ofte vandstandsende og derfor gleypræget, dvs. plettet eller marmoreret i røde, brune og grålige toner.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig