Asien. Klima- og plantebælter.

.

Asien. Nedbør.

.

Asien – klima, Store dele af Asien ligger langt fra havet, og verdensdelen er præget af fastlandsklima med meget store forskelle mellem sommer og vinter. Det gælder især Sibirien, men også store dele af Kina og det øvrige Central- og Vestasien har kontinentalt klima. I Sydasien er der varmt året rundt, og årstidsforskelle viser sig ved nedbør, regntid og tørtid. Omkring ækvator er der områder helt uden årstider (fx Singapore).

Monsunsystemet

Om vinteren er det uhyre koldt i Sibirien og Centralasien, og hver vinter dannes her et stort og stabilt termisk højtryk, fordi kold luft er tung. Om sommeren er det varmt, og lufttrykket er normalt lavt, da den varme luft ikke vejer så meget. Disse forskelle i lufttryk er årsag til vindenes karakteristiske skift med årstiderne: Om sommeren blæser fugtige vinde ind over kontinentet, sommermonsunen, og om vinteren blæser tørre vinde fra højtrykket ud over havet, vintermonsunen (se monsun). Det er især det sydlige og østlige Asien fra Indien til Japan, der er præget af disse vinde ("Monsunasien").

Asien har store temperaturvariationer

Temperaturvariationerne i Asien er meget store. Sibiriens nordøstlige egne er nogle af de koldeste i verden om vinteren; den gennemsnitlige januartemperatur i Ojmjakon er -50 °C. I det store nåleskovsområde ligger vintertemperaturerne på -10 °C til -30 °C, og her er der korte, men lune somre. I SØ-Asiens tropiske områder er der 25-30 °C det meste af året, og i Mellemøsten når nogle af verdens højeste temperaturer op over 50 °C.

Forskelle i nedbør

Der er også store forskelle i nedbøren, både den gennemsnitlige årsnedbør og fordelingen på måneder. Verdens nedbørsrigeste egne ligger i Monsunasien. Cherrapunji i den indiske delstat Meghalaya får i gennemsnit 11.437 mm om året. Denne vældige regnmængde falder i langvarige skybrud fra april til august, mens december og januar er næsten tørre. En del af regnen falder i forbindelse med kraftige tropiske cykloner, som dannes ude over de varme oceaner og rammer kystlandskaberne med ødelæggende kraft. Næsten hvert år omkommer mange mennesker i Syd- og Sydøstasien under oversvømmelser skabt af disse storme. De indre højsletter i Østkina ligger derimod i regnlæ, og her falder der under 100 mm om året, fordi Himalayabjergene hindrer sommermonsunen i at nå frem.

Jetstrømmens betydning

Effekten af de termiske høj- og lavtryk forstærkes af de højtliggende jetstrømme. Den vestlige ækvatoriale jetstrøm bidrager med en del af den energi, der udløser den meget kraftige sommermonsun, og om vinteren er forskydningen af det globale cirkulationsmønster mod syd årsag til, at den subtropiske vestlige jetstrøm danner forgreninger nord og syd for Himalaya. Øst for højlandet konvergerer de, og der opstår kraftige dynamiske højtryk, som sammen med energien fra det generelle termiske vinterhøjtryk over kontinentet resulterer i den tørre NØ-monsun.

Læs mere om Asien.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig