Nordsøen (Kulturgeografi), Nordsøen er stærkt trafikeret, og kystlinjen er tæt besat med havnebyer, som bl.a. havde stor betydning for kyststaternes industrialisering. Nu har jernbaner og især vejene overtaget megen godstrafik, og skibe transporterer især bulkvarer som olie, kul, cement og biler i store ladninger. Tilsvarende har skibstrafikken samlet sig i nogle få store havnebyer som Rotterdam, Hamburg og London, der alle er blandt verdens travleste. Hertil kommer en lang række mindre havnebyer, som nu især er baser for de meget store fiskerflåder, som udnytter de fiskerige banker.

Læs mere om Nordsøen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig