Verdens første ekspedition med oceanografiske opgaver og en egentlig plan for undersøgelserne udgik efter kongelig ordre fra Danmark. Det var Den Arabiske Rejse 1761-67, ekspeditionen til Det Lykkelige Arabien (det nuværende Yemen). I 1760 præciserede den danske professor C.G. Kratzenstein (1723-95) fra Københavns Universitet, at deltagerne "skal mærke sig alt, hvad de træffer i de tre naturriger, bekendt og ubekendt". Der skulle lægges vægt på marinbiologi og hydrografi både nær land og under de lange sørejser.
Ekspeditionen benyttede krigsskibet Grønland. Om bord var de seks personer, der af Frederik 5. var udsendt med det formål at skaffe ny viden fra Det Lykkelige Arabien. Ekspeditionens naturhistoriker var Peter Forsskål. Man medbragte specialfremstillede net til opfiskning af dyr og planter fra havoverfladen samt en skraber og et lille trawl. Det var nye redskaber i videnskabens tjeneste. Forsskål nåede at yde en enestående marinbiologisk indsats. Han tørrede fisk mellem papir, som man presser planter til et herbarium, og han beskrev et stort antal fisk, koraller og andre havdyr. Antallet af hjemsendte dyr fra Atlanterhavet, Middelhavet og Det Røde Hav tælles i tusinder. Forsskål var den første, der studerede det åbne havs dyreliv. I et brev til Linné skrev han: "Kommer jeg ikke levende hjem, så vi kan konferere mine fund, så har videnskaben mistet mere end kan beskrives". To måneder senere døde han af malaria, 31 år gammel. Alle deltagere døde undervejs på nær den holstenske astronom og kartograf Carsten Niebuhr. Efter hjemkomsten stod han for udgivelsen af de geografiske, kartografiske og naturhistoriske resultater.
Foruden Forsskål har to af 1700-t.s danske forskere ydet en marinbiologisk indsats i verdensklasse. Zoologen Otto Frederik Müller udforskede og beskrev dyrelivet i Oslofjorden og langs danske kyster. Otto Fabricius virkede som missionær i Grønland og var den første, der beskrev dyrelivet i Det Arktiske Hav.
I 1800-t. gennemførtes ekspeditioner til Vestindien og Sydamerika samt på de syv have (den første af Galathea-ekspeditionerne 1845-47) og i det nordlige Atlanterhav (Dijmphna-ekspeditionen 1882-83, Ingolf-ekspeditionen 1895 og 1896), til Vestgrønland Fylla-ekspeditionen 1884 og 1886 og til Østgrønland ekspeditionen med Hekla 1891-92 og Carlsbergfondets ekspedition 1898-1900.
I Danmark blev Kattegat systematisk undersøgt vha. kanonbåden Hauch. Om bord i 1883 var den senere direktør for Dansk Biologisk Station (se Danmarks Fiskeriundersøgelser), zoologen C.G.Joh. Petersen. Han beskrev udbredelsen af Kattegats bunddyr (1893). Dette pionerarbejde dannede grundlaget for den økologisk prægede havforskning i det efterfølgende århundrede. Det væsentlige i Petersens nye koncept var, at han inddrog både biologiske, hydrografiske og geologiske forhold i forklaringen på dyrenes udbredelse. Han var den første forsker, der kvantitativt indsamlede havbundens dyr, så man kunne beregne mængden af fiskeføde. I 1918 udgav Petersen den endelige beskrivelse af havbundens dyresamfund (se havdyresamfund), hvilket vakte genklang overalt i verden og gav ny inspiration til studier af havbundens dyreliv. Fra begyndelsen i 1889 disponerede Dansk Biologisk Station over en af marinens kasserede transportbåde, der blev ombygget og slæbt rundt til steder, hvor Petersen ønskede at gennemføre undersøgelser. Fra 1899 rådede stationen også over dampskibet Sallingsund. Petersen blev pensioneret fra Dansk Biologisk Station i 1926. Han havde da markeret dansk grundforskning og fiskeribiologi på internationalt plan.
Petersen var den første, der karakteriserede fiskepopulationers aldersstruktur og tilvækst gennem systematisk opmåling, og som mærkede fisk, så man kunne bestemme tilvækst efter genfangst, en metode, der var nødvendig for at udmønte resultatet af at flytte fisk fra dårlige til gode opvækstpladser. Mærkning af fisk efter Petersens metode bruges nu af fiskeribiologer overalt i verden. Han konstaterede bl.a., at ålen ikke yngler i danske farvande. Han var den første, der konstruerede en grab (bundhenter) til kvantitativ indsamling af benthos, et redskab, der stadig bruges i havundersøgelser.
I 1900-t. fortsatte undersøgelserne omkring Grønland, bl.a. med skibene Danmark (Danmark-ekspeditionen 1906-08), Tjalfe (1908 og 1909) og Godthaab (1928). Med fundet af en ålelarve ved Færøerne i 1904 indledte Johannes Schmidt sin jagt på ålens gydeplads. Stadier undervejs var Thor-ekspeditionen i 1908-10 i Middelhavet, et togt med skonnerten Margrethe i Vestindien 1913 og de vestatlantiske Dana-ekspeditioner 1920-22, hvorunder Sargassohavet blev endeligt fastslået som ålens yngleplads. Hovedformålet med Carlsbergfondets Dana-ekspedition 1928-30 var udforskning af ynglepladser for de indopacifiske ålearter; ved den metodiske indsats gennem to år tilvejebragtes verdens rigeste samlinger af pelagiske dyr.
I 1930'erne foretog danske zoologer en større undersøgelse af Den Persiske Golf, og Atlantide-ekspeditionen gik til Vestafrika i 1945-46. Galathea -ekspeditionen 1950-52 udforskede dybhavet og er verdens seneste store jordomsejlingsekspedition. Man påviste levende bakterier og højere dyreliv i over 10 km dybde i Filippinergraven. Nord for Panamabugten fandt man på 3,6 km dybde urbløddyret Neopilina galatheae, et levende fossil, da dyr af denne type ellers kun var kendt fra Jordens oldtid. Undervejs brugte algeforskeren E. Steeman Nielsen for første gang den radioaktive isotop 14C (kulstof 14) i målinger af havets primærproduktion, hvilket siden blev standardmetoden verden over.
En bemærkelsesværdig præstation var zoologen Th. Mortensens mange enkeltmandsekspeditioner til tropiske kystområder. Hans indsamlinger gav, ligesom resultaterne af de øvrige ekspeditioner, anledning til selvstændige publikationsserier.
En ledende skikkelse i udforskningen af dyrelivet i danske farvande var Gunnar Thorson, der med bidrag af C. Barker Jørgensen publicerede sin store monografi om bunddyrenes larveudvikling (1946).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.