Eutrofiering eller overgødskning med næringsstoffer og følgevirkningerne heraf er fortsat i dag et stort problem. Tidligere i perioden 1950-1980 var udledninger fra landbrug, industri og spildevand meget større. Havet blev betragtet som en losseplads med uudtømmelig kapacitet. I 1980’erne bredte der sig en erkendelse af, at store mængder næringsstoffer var den primære årsag til store arealer med iltsvind, som forårsagede døde fisk og hummere, gav lugtgener og udviklede svovlbrinte. NPO-handlingsplanen fra 1985 rettede for første gang søgelyset mod landbrugets forurening, og senere blev dette fulgt op af tre vandmiljøplaner i 1987, 1998 og 2004, hvor der var særlig fokus på at reducere udledningerne af kvælstof fra landbruget og fosfor fra byernes spildevand som de store syndere.
Overordnet er tilførslerne af kvælstof fra landjorden til havet reduceret med mere end 50 procent siden midten af 1980’erne og udgør i dag ca. 55.000 tons kvælstof per år. På samme måde er fosfortilførslerne til havet reduceret med mere end 90 procent siden begyndelsen af 1990’erne og udgør i dag 2400 tons fosfor per år. Disse reduktioner skyldes vandmiljøplanerne, som relativt hurtigt gav ændringer i udledningerne af næringsstoffer. Kvælstoffet blev reduceret gradvist igennem perioden, men fosfortilførslerne faldt markant efter etablering af effektive rensningsanlæg i begyndelse af 1990’erne.
Det er dog desværre ikke nok. Selvom koncentrationerne af næringsstoffer blev reduceret, forekom der fortsat mange iltsvind og fiskedød. Først langt senere begyndte biologien at forbedre sig. En nøgleorganisme i kystzonen er planten ålegræs. Det er en rodfæstet græslignende blomsterplante, som under gode miljøforhold danner store sammenhængende enge under vandoverfladen. I de sidste årtier er forekomster af ålegræs blevet stærkt reduceret primært i takt med den stigende forurening med næringsstoffer og til dels også af iltsvind. Ålegræs er en god indikator som mål for miljøtilstanden i kystzonen. Ålegræsenge findes typisk på tre til seks meters dybde. Ålegræsset stabiliserer havbunden, danner skjulested for fisk, danner vækstområder for mange andre organismer, stimulerer den biologiske mangfoldighed og producerer ilt. I områder, hvor ålegræsset er forsvundet som følge af uklart vand, ændres forholdene til det værre. Den bløde, mudrede havbund bliver let hvirvlet op i vandet, som bliver uklart, og derved bliver muligheden for, at ålegræsset kan vende tilbage, også forringet. Med den baggrund er det klart, at ålegræsset spiller en helt central rolle i forvaltningen af havmiljøet og i implementeringen af det europæiske vandrammedirektiv, som udgør de lovmæssige krav til forvaltning af de europæiske vandområder.
Indtil omkring 2009 skete der ingen forbedringer i udbredelsen af ålegræsset, og det var en væsentlig anledning til den fortsatte kritik af vandmiljøplanerne. Når nu ålegræsset var så god en indikator for miljøkvaliteten i havet, og ålegræsset ikke udviklede sig, når næringsstofkoncentrationerne blev reduceret og lysforholdene forbedret, så måtte vandmiljøplanerne og de dertil knyttede indsatsplaner være forkerte? Eksempler fra den internationale litteratur har vist, at nogle marine økosystemer har været så ødelagte af forurening, at det kunne tage årtier eller mere, før de vendte tilbage til en bedre miljøkvalitet, og dette er også tilfældet i Danmark.
I de danske kystområder skete der ingenting med ålegræsset i flere årtier efter, at man indledte arbejdet med vandmiljøplanerne, og først i 2009 begyndte en svag positiv udvikling i ålegræssets udbredelse, og endelig i 2013 nåede ålegræsset de højeste værdier i hele overvågningsperioden. De fortsatte forbedringer i lysforholdene er formentligt den væsentligste årsag til forbedringerne, men en gradvis forbedring af forholdene i havbunden har også betydning. Fortsætter denne udvikling, vil det føre til en række forbedringer i kystzonen, som vil stabilisere forholdene og sikre en fortsat god miljøtilstand.
Kommentarer (2)
skrev Peter E. Christensen
Ikke “åbner op”, men blot “åbner”.
svarede Suzanne Rindom
Kære Peter E. Christensen
Du er velkommen til at komme med et ændringsforslag, hvor du retter den konkrete vending.
Med venlig hilsen
Suzanne Rindom
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.