Tsunamier er havbølger med store bølgelængder (100-1000 km), oftest dannet af undersøiske jordskælv, men kan også forekomme ved store jordskred eller kælvende gletsjere. Bølgerne bevæger sig med en hastighed på 500–1000 km/t over dybt vand, men bremses nær kysten. Opbremsningen får bølgen til at rejse sig til en mur af vand, ofte adskillige meter høj, som kan forrette betydelig skade i kystområderne.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet tsunami kommer af japansk, af tsu 'havn' og nami 'bølge'.
- Også kendt som
-
flodbølge
Tsunamier optræder især i Stillehavet, hvor de dannes i jordskælvsområderne langs pladegrænserne ud for kysterne. Hawaii har oplevet mange ødelæggende tsunamier, hvorfor man i 1946 oprettede et varslingssystem med hovedkvarter i Honolulu. Med baggrund i et detaljeret observationsnet af udlagte bøjer kan man forudsige en tsunami nogle timer i forvejen, og udsatte områder kan evakueres.
26.12.2004 skabte et voldsomt jordskælv på 9,3 på Richterskalaen vest for Sumatra en tsunami, som umiddelbart efter ramte Sumatra, Thailand og andre nærliggende øer. Senere nåede tsunamien til Sri Lanka og Indien. Ved katastrofen omkom omkring 250.000 mennesker, og der skete voldsomme materielle ødelæggelser, hvor tsunamien ramte.
I Det Indiske Ocean var der ikke etableret et egentligt varslingssystem, hvorfor alle kystområder var helt uforberedte. Efterfølgende blev der igangsat en opbygning af et varslingssystem i stil med det eksisterende omkring Stillehavet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.