Ækvatorialstrømme er havstrømme omkring ækvator. De er styret af passatvindene (østenvinde), som findes på begge sider af ækvator. Disse vinde giver anledning til vestgående strømme såvel nord som syd for ækvator, hhv. Den Nordækvatoriale og Den Sydækvatoriale Strøm. Disse to strømme løber dog ikke symmetrisk omkring ækvator: Den Nordækvatoriale Strøm findes mellem 8° og 20° n.br., Den Sydækvatoriale Strøm mellem 10° s.br. og 3° n.br. Imellem disse strømme findes den østgående Ækvatoriale Modstrøm.

Under overfladen findes Den Ækvatoriale Understrøm, som løber symmetrisk omkring ækvator mellem 1,5° s.br. og 1,5° n.br. i dybdeintervallet 70-200 m. Denne strøm er specielt markant i Stillehavet, hvor den kan observeres hele vejen på tværs, dvs. ca. 15.000 km; hastigheden kan være op til 1,7 m/s.

I Det Indiske Ocean forstyrres den ækvatoriale cirkulation af de årstidsafhængige monsunvinde.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig