Front. Satellitfoto af et frontsystem over Vesteuropa. Den delvis sammenklappede varmfront strækker sig fra Skotland til Italien.

.

Fronter. En frontbølges udvikling. Skillefladen mellem den kolde og den varme luft (1) danner en bølge, når den kolde luft bevæger sig sydpå og den varme luft nordpå (2). Herved skabes henholdsvis kold- og varmfronten (3). Koldfronten bevæger sig hurtigst og indhenter varmfronten, hvorved okklusionen dannes (4-5). Lavtrykket befinder sig ved bølgens toppunkt.

.

Front er en fælles betegnelse for forskellige overgangszoner i atmosfæren: koldfront, varmfront og okklusion. Fronterne er grænselag mellem to forskellige luftmasser, typisk mellem varm og kold luft.

Dannelse af polarfronten

Adskillelsen mellem den kolde polarluft og den lunere subtropiske luft kaldes polarfronten. På den nordlige halvkugle ligger den i middel omkring 60° n.br., men den har meget store udsving, idet den bevæger sig i bølger, som for Vesteuropas vedkommende kan nå til Middelhavet i syd og Nordskandinavien i nord. På den sydlige halvkugle ligger den tilsvarende polarfront omkring 60° s.br.

Lavtryk og fronter

På polarfronten dannes de vandrende lavtryk, som præger Vesteuropas vejr. Vest for lavtrykkene vil vinden være nordlig, og den kolde luft trækkes sydover. Herved dannes en koldfront, idet den kolde (og derfor tungere) luft skubber sig ind under den varme og lettere luft. Øst for lavtrykkene er vinden sydlig, og der pumpes varm luft mod nord. Herved glider den varme luft op over den kolde, og der dannes en varmfront. Koldfronten og varmfronten danner tilsammen en bølge på polarfronten, et frontsystem. Både ved kold- og varmfronten bliver den varme luft presset opad og herved afkølet. Ved denne afkøling kan store og tykke skyformationer dannes med mulighed for udbredt nedbør. Da det er den varme luft, som danner skyerne og nedbøren, er det varmluftens indhold af vanddamp, som er afgørende for, hvor megen nedbør der kan falde.

Frontsystemets livscyklus

Et nydannet frontsystem på polarfronten bevæger sig som oftest østover. Området mellem varmfronten og koldfronten kaldes varmsektoren. Under den østgående bevægelse vil koldfronten have en større hastighed end varmfronten; varmsektoren skrumper ind, og til sidst indhenter koldfronten varmfronten. På dette tidspunkt er varmsektoren presset op i atmosfæren, og der dannes nu en ny frontalzone mellem koldluften foran varmfronten og koldluften bag koldfronten. Denne frontalzone kaldes en okklusion (sammenklapning). Selvom de to koldluftområder har samme oprindelse, kan de forskellige påvirkninger, som de har været udsat for under deres bevægelse, medføre en ret markant frontalzone. Okklusionen er det sidste stadium i en frontbølges udvikling; efter et stykke tid vil frontalzonen opløses.

De typiske vejrforhold når et frontsystem passerer

Da frontsystemerne gennemløber en forholdsvis ensartet udvikling, opleves passagen ret ens, og det er denne temmelig faste rækkefølge af vejrbegivenheder, som præger bl.a. det danske vejr med dets stadige skiften. Foran varmfronten vil der ofte være et udbredt nedbørsområde, vinden drejer mod syd, og lufttrykket falder. Nedbøren kan vare nogle timer, indtil selve varmfronten passerer. Vinden drejer nu mod SV, og det bliver mere diset eller tåget vejr, karakteristisk for varmsektoren. I varmsektoren vil der kun falde let nedbør, eftersom skyerne er tynde. Når koldfronten nærmer sig, vil det igen begynde at regne, ofte med større intensitet, men mere kortvarigt end ved varmfronten. Især om sommeren kan der desuden forekomme udbredt torden. Kun når et stabilt højtryk presser polarfronten langt mod nord eller syd, kan landet opleve lange perioder med ensartet vejr.

Årstidens betydning

Mængden af skyer og nedbør afhænger primært af temperaturforskellen mellem luftmasserne. Den største forskel ses ved overgangen fra efterår til vinter og fra vinter til forår, og det er her, de kraftigste lavtryksudviklinger foregår, men med en tendens til at det er i efteråret, hvor havvandet er varmt, at de dybeste lavtryk forekommer. Polarfrontens dynamik er ansvarlig for ca. halvdelen af Danmarks nedbør; en stor del af resten kommer fra sommertordenvejr.

Skyformationerne er letgenkendelige på satellitbilleder, hvor de fremstår som lyse bølgende bånd, der kan strække sig over mange tusinde km.

Andre frontsystemer

Nord for polarfronten findes Arktikfronten. Den danner om vinteren skillefladen mellem den meget kolde arktikluft og polarluften. Arktikfronten ligger som oftest ved 70° n.br., men kan af og til bevæge sig så langt sydpå som til Danmark.

Generelt kan fronter altid opstå, når luftmasser med forskellig massefylde møder hinanden. Det kan fx ske, når tør kontinentalluft møder en fugtig maritim luft; sådanne fronter har som regel en kort levetid.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig