Skypumpe over Østersøen ud for Gudhjem. En tynd, snabellignende skypumpe strækker sig fra bunden af en cumulonimbussky ned mod havoverfladen, hvor en stærk hvirvelvind pisker vandet op i 10-20 m højde. Det meget lave lufttryk i selve skypumpen får luftens vanddamp til at kondensere, hvorved den bliver synlig i hele sin længde. Fotografi fra august 1999.

.

Skypumpe er en snabellignende hvirvelsky, der fra undersiden af en kraftig bygesky (cumulonimbus) strækker sig ned mod hav- eller jordoverfladen.

Kan skabe store ødelæggelser

Lufttrykket i skypumper er ekstremt lavt, 50-100 hPa under omgivelsernes tryk. Det skaber hvirvelvinde med hastigheder på 25-40 m/s. Kraftige skypumper kan vælte træer, ødelægge svage bygningskonstruktioner og suge fisk i havoverfladen op i luften.

Dannelse af skypumper

Skypumper er kun få meter i diameter og består over land delvis af ophvirvlet jord og støv, men ellers af vanddråber dannet ved fortætning af vanddamp pga. det lave lufttryk. Skypumper udvikles fra cumulonimbusskyer, når luften nær overfladen er relativt varm og fugtig, mens temperaturen i højere luftlag er markant koldere. Op gennem atmosfæren skal vinden tiltage i styrke og dreje mod uret. Herved opstår et roterende vindfelt, der spreder sig ned gennem skyen og danner skypumpen.

Skypumpe eller tornado

Skypumpe er det danske navn for tornado. Disse inddeles i seks kategorier (F0-F5) efter deres voldsomhed. Skypumper over Danmark bliver sjældent kraftigere end F1, men med et varmere klima vil antallet af skypumper efter al sandsynlighed forøges, samtidig med at de bliver kraftigere.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig