tordenvejr

Tordenvejr er vejr med lyn og torden, der i reglen ledsages af kraftige regn- eller haglbyger. Lyn er elektriske udladninger, som kortvarigt og voldsomt opvarmer en smal luftkanal. Opvarmningen medfører en eksplosiv udvidelse af luften og dannelse af en tilhørende trykbølge; torden er lyden fra denne trykbølge.

Torden kan normalt ikke høres på større afstand end 15-30 km. Ved lynnedslag inden for en afstand af 100-200 m høres først en kort, knasende eller knitrende lyd fra en opadgående forudladning fra jorden mod hovedudladningen. Denne kommer brøkdele af et sekund efter som et kort og chokerende kraftigt smæld, samtidig med at lynet slår ned. På lidt længere afstand høres torden som et sammenhængende brag, mens fjernere lyn høres som en langstrakt og dybere rumlen. Lydens forlængelse skyldes bl.a. tidsforsinkelsen fra lynets start til nedslagssted og en vis ekkoeffekt fra omgivelserne. Ud fra lydens hastighed på ca. 330 m/s kan afstanden til lynnedslag beregnes ved at tælle sekunder, fra lynet ses, til tordenen høres.

Ifølge gammel dansk folketro frembringes lyn og torden af tordenguden Thor, når han kører med sin vogn over himlen og svinger sin hammer, Mjølner. I mere nutidig forståelse hører tordenvejr og lyn ubrydeligt sammen med cumulonimbusskyer. De dannes i vejrsituationer, hvor instabile temperaturforhold skaber kraftig konvektion (opvind), og skyens top når ofte til tropopausen i 8-15 km højde.