føn

Føn er en tør og varm vind på læsiden af et bjerg. Fønvinde er almindelige i de fleste bjergegne og bærer ofte lokale navne, i Rocky Mountains fx chinook. I Danmark kendes føn bl.a. fra Vendsyssel, hvor lævirkningen fra de norske fjelde giver solrigt vejr i perioder med nordvestenvind. Fønvinde optræder ofte som hurtige og markante vejrskift og er kendt for at påvirke menneskers psyke mod det mere uligevægtige.

Faktaboks

Etymologi
Ordet føn kommer af tysk Föhn, af latin (ventus) fa(v)onius 'lun vind'.

Fysikken bag fønvinden

Fønvirkningen skyldes de fysiske processer under vindens passage af bjerget. På vindsiden tvinges luften opad og afkøles med 1 °C pr. 100 m (tøradiabatisk afkøling). Efterhånden, når luftmassens dugpunkt passeres, dannes skyer og nedbør, og der frigives store mængder energi fra kondensationen af vanddamp til vand. Dette energitilskud betyder, at afkølingen ved den fortsatte opstigning dæmpes til 1/2 °C pr. 100 m (fugtadiabatisk afkøling). På læsiden af bjerget synker den nu udtørrede luftmasse ned og opvarmes tøradiabatisk med 1°C pr. 100 m. Vejret på læsiden vil derfor være relativt varmt, tørt og solrigt.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig

Fagansvarlig for Vejrfænomener

Jesper Theilgaard
Meteorolog