hygrometer, (af hygro- og -meter, dvs. 'fugtighedsmåler'), instrument til måling af luftens indhold af vanddamp. Luftfugtighed opgives som absolut (g vanddamp pr. cm3) eller relativ (i pct.) luftfugtighed og kan måles på flere måder. I et elektrisk hygrometer sendes strøm gennem en plade betrukket med et tyndt lag kulstof; pladens elektriske modstand varierer med luftfugtigheden. Et infrarødt hygrometer måler energien i atmosfærens vanddamp. Et psykrometer består af to termometre, det ene med en våd stofvikling; ud fra forskellen på de to kan fordampningsenergien beregnes. Et almindeligt stuehygrometer er oftest af typen hårhygrometer.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger i Bøger app | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki