Chios, græsk ø nær den tyrkiske kyst i Det Ægæiske Hav; 842 km2, 51.936 indb. (2001). Sammen med bl.a. øerne Psara og Inousses, kendt for deres maritime deltagelse i Den Græske Frihedskrig 1821-29, udgør Chios det 904 km2 store amt af samme navn med 53.408 indb. (2001).
Øen består af en nord-sydorienteret bjergkæde, der mod nord når op i 1297 m højde og afsluttes i en stejl og klippefyldt kyst. Frugtbare sletter udgør den sydlige del af øen. Her tappes mastiks, en type naturgummi fra mastikstræet, Pistacia lentiscus, som anvendes til madlavning, konditori, medicin og til brændevin. Chios havde engang monopol på mastiks, som i middelalderen var en vigtig handelsvare. Det er fortsat et karakteristisk produkt for Chios, men spiller nu en mindre økonomisk rolle i modsætning til eksportprodukterne oliven, figen og citrusfrugt. Marmor og garvede gedeskind er andre vigtige indtægtskilder.
I havnebyen Chios på østkysten bor 23.779 indb. (2001). Byen har et betydeligt arkæologisk museum. I den nordlige del ligger en middelalderfæstning fra 1300-t. Byen har et rigt bibliotek etableret 1817 af den kendte græske filolog Adamantios Korais. En moderne lufthavn ligger syd for byen, og der er færgeforbindelse til Tyrkiet.
Kirken Nea Moni 12 km vest for byen Chios er grundlagt af kejser Konstantin 9. Monomachos i 1000-t. Bygningen er et af de tidligste eksempler på en ny plantype i den mellembyzantinske arkitektur, kendetegnet ved ret store kupler, der hviler på tromper. Fra opførelsen er bevaret nogle af periodens fineste mosaikker, stilistisk knyttet til Dafni ved Athen og Hosios Lukas nær Delfi.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.