Søgeteksten Tilo Baumgärtel er blevet fremhævet i artiklen. Klik her, hvis du ønsker at fjerne søgeteksten fra artiklen.

Dodekaneserne

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Dodekaneserne, (af gr. dodeka 'tolv' og nesos 'ø'), Tolvøerne, De Sydlige Sporader, græsk øgruppe og amt i det sydøstlige Ægæerhav; 2714 km2, 190.071 indb. (2001). Trods navnet består gruppen af 54 bjergrige øer; de største er Rhodos, Karpathos, Kos, Kalimnos, Kasos, Astipalea, Simi, Tilos, Nissiros, Leros, Patmos, Chalki, Lipsi og Kastellorizo. De er med undtagelse af hovedøen Rhodos og Kos uden større skovområder, og undergrunden består overvejende af kalksten. Dodekaneserne ligger i et tektonisk uroligt område og er plaget af hyppige ødelæggende jordskælv. På Nissiros findes en vulkan.

Øerne har indbyrdes skibsforbindelse, de største tillige med Piræus, og desuden er der daglig flyforbindelse til Rhodos, Karpathos og Kos fra Athen. Turisme og handel er hovederhverv, og mange charterturister, bl.a. fra Skandinavien, besøger hvert år øerne. Dodekaneserne har produktion af kunsthåndværk inden for tekstil, læder og keramik. Fiskeri herunder svampefiskeri og landbrug spiller en mindre rolle; under 1/6 er opdyrket landbrugsjord med produktion af tomater, citrusfrugter, kartofler, ferskner, oliven og druer.

Øerne har typisk middelhavsklima med lange tørre somre. Den kølige meltemi-vind fra nordvest holder gennemsnitstemperaturen nede på 27 grader i juli-august. Vinteren er kort med periodevis kraftig regn og blæst.

Historie

Øerne har en betydelig antik historie, der er baseret på minoisk, mykensk, klassisk græsk og hellenistisk kultur. Efter Romerrigets deling 395 e.Kr. blev øerne en del af Det Byzantinske Rige. I middelalderen var de under Venezia og Genova. Med Rhodos som centrum opbyggede Johanniterordenen 1309-1522 øerne som en rig og selvstændig korsridderstat under den katolske kirke. I 1522 blev området underlagt osmannerne og i 1869 sammen med Kykladerne indlemmet som tyrkisk provins; som følge af tvungen tyrkisk militærtjeneste udvandrede mange grækere derefter til USA. Efter Den Italiensk-tyrkiske Krig 1912 kom øerne under italiensk herredømme. Der blev indført italiensk statsborgerskab og sprog 1925. 1943-45 var øerne besat af tyskerne, og først i 1947 blev de en del af Grækenland.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
29/01/2009
Ekspert
michaelash
Oprindelig forfatter
TTK
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki