Rhodos er en græsk ø i øgruppen Dodekaneserne i den sydøstlige del af Det Ægæiske Hav, 20 kilometer fra den tyrkiske kyst; byen har et areal på 1402 km2 og 115.490 indbyggere (2011). Øen har mindre skovklædte bjerge (højeste punkt er Attaviros, 1215 meter), mange frugtbare dale og små vandløb, der bruges til kunstvanding. Øen består af kalksten og tertiære bjergarter og har en ujævn, bugtet og klippefyldt kystlinje, dog med udstrakte sandstrande på den nordlige del. Øen er kendt for sin naturpark, Sommerfugledalen, opkaldt efter de mange sommerfugle, der findes her.
Rhodos har en række antikke og historiske levn, mest omfattende i Rhodos by, men desuden blandt andet resterne af oldtidsbyen Ialysos med ruiner af doriske templer, oldtidsbyen Kamiros med et Athenatempel fra 500-tallet f.v.t., ruinerne af den mindre johanniterborg Kastellos samt flere klostre og byzantinske kirker, alle attraktioner for den omfattende turisme, der udgør øens hovederhverv. Landbruget er næststørste erhverv med dyrkning af oliven, hvede, kartofler, tomater, citrusfrugter, druer, figner, ferskner og grøntsager. Industrien er beskeden og består af bearbejdning af landbrugsprodukter samt håndværksproduktioner, især kunsthåndværk til turister.
Turismen er især koncentreret omkring Rhodos by og langs hele østkysten til den lille havneby Lindos (ca. 800 indbyggere), der i dag er øens næststørste turistcenter med klassiske templer, byzantinske kirker og en johanniterborg. Rhodos var en af de første græske øer, der allerede i begyndelsen af 1960'erne udviklede en omfattende charterturisme fra hele Vesteuropa.
Rhodos by er administrativt center for øen og Dodekaneserne som amt; byen har ca. 50.000 indbyggere (2011) og ligger på nordspidsen af øen, hvor også den antikke by lå. Byen er delt op i tre dele og har tre havne. Den gamle korsridderby omkring Emboriohavnen blev bygget i gotisk og byzantinsk stil i 1300- og 1400-tallet og indeholder senere jødiske og tyrkiske bydele. Den ligger, hvor den antikke by lå med rester af et Afroditetempel, og er omgivet af en 4 kilometer lang bymur med byporte og voldgrave samt mange af byens hovedbygninger, fx Stormesterens Palads, Mariakirken, ridderherberg og -hospital. Syd for ridderbyen, men inden for bymurene, ligger den gamle handelsby med snævre gader og stræder. I den osmanniske periode 1523-1912 blev kirker ombygget til moskéer og minareter, hvoraf Süleymanmoskéen er den ældste. Nord for korsridderbyen og ud for Mandrakihavnen ligger bydelen fra den italienske besættelse i 1912-1943.
Havnepromenaden her er domineret af den store markedsplads Nea Agora, Guvernørpaladset, nationalteatret og den ortodokse Evangelismos-katedral, en kopi fra 1925 af johanniterordenens hovedkirke. Syd for ridderbyen ligger en moderne kontor- og forretningsbydel, beboelseskvarterer og hoteller. Vest herfor ligger parkområdet Monte Smith på Agios Stefanos-højen med resterne af antikkens Akropolis med Apollontempel, teater og stadion.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.