• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kalamata

Oprindelige forfattere LNoerg og TTK Seneste forfatter Redaktionen

Kalamata, græsk industri- og havneby på det sydlige Peloponnes og administrationsby for amtet Messinia; 49.550 indb. (2001). Byen ligger ved floden Nedons udmunding i Messiniabugten. Den krones af en frankisk middelalderborg og har arkæologisk museum, et moderne kunstmuseum samt flere byzantinske kirker; den ældste er Agii Apostoli fra 1317.

Kalamata er bispesæde, og domkirken Tis Ipapandi er fra 1859. Folkedansen kalamatianos har sine rødder i området. Byen ligger i en tektonisk aktiv region, og et stort jordskælv i 1986 ødelagde mange bygninger. Kalamata har en moderne industrihavn, lufthavn og smalsporet jernbaneforbindelse til Athen. Der eksporteres landbrugsprodukter, især sorte oliven, olivenolie, figner, rosiner, citrusfrugter og tobak, der bearbejdes af den lokale industri. Desuden fremstilles fødevarer og beklædning, bl.a. silketørklæder.

Byen var kendt i antikken under navnet Ferai, og der findes rester af mykensk bygningsværk.

Kalamata blev efter det 4. korstog (1204) en del af det frankiske despotat Morea og efter 1428 del af det palaiologiske despotat Mistras. Byen var herefter med afbrydelser i osmannisk besiddelse indtil Den Græske Frihedskrig brød ud i 1821. 1827 blev byen indlemmet i den græske stat.