Korinth. Korinthkanalen forbinder Den Korinthiske Bugt med Den Saroniske Bugt og gennemskærer landtangen Isthmen mellem Peloponnes og fastlandet. Kanalen er 6,3 km lang, 25 m bred, 8 m dyb og har op til 80 m høje sider.

.

Korinth er en græsk by og et amt på det nordøstlige Peloponnes 75 km vest for Athen. Den moderne by med 29.787 indbyggere (2001) ligger i den østlige ende af Korinthbugten ved indsejlningen til Korinthkanalen og blev grundlagt i 1858. Et jordskælv havde ødelagt det gamle Korinth 5 km sydvest herfor. Den nye by er opbygget efter antiseismiske principper og opdelt i rektangulære gader med kun 2-4-etagers betonhuse.

Faktaboks

Også kendt som

Korinthos

Korinth er amtshovedstad, bispesæde og handels- og kommunikationsbindeled mellem Centralgrækenland og Peloponnes. Handlen består af eksport af frugt, rosiner og tobak samt salg af frugt og grønt til markedet i Athen. Byen er knudepunkt for jernbaneforbindelsen mellem Athen og Peloponnes.

Turismen er omfattende, især pga. de omkringliggende antikke seværdigheder. Her findes bl.a. det antikke Korinth med Apollontempel, romersk agora, teater og bade samt den antikke og senere byzantinsk-venetianske borgruin Akrokorinth, der ligger i den sydlige ende af den antikke bystat Korinth på en 575 m høj klippe.

Amtet, som har et areal på 2290 km2 og 154.624 indbyggere (2001), er bjergrigt med frugtbare dale og kyststrækninger i nord. Den vestlige del er domineret af Killinibjerget (2374 m) og i øst af store skovområder. I nord afgrænses amtet af Den Korinthiske Bugt, og her findes mange turist- og badebyer. Byen Loutraki nordøst for Korinth by er en af Grækenlands største kur- og badebyer med en betydelig charterturisme. Landbruget er hovederhvervet med et samlet opdyrket areal på 880 km2, der dyrkes primært citrusfrugter, tomater, hvede, oliven, kartofler, druer og tobak. Der er en omfattende produktion og eksport af korender. Trods afindustrialisering i 1980-1990'erne er der en betydelig industriel produktion af fødevarer, benzin, olieprodukter, el-apparater, metalprodukter, træ, beklædning, marmor og keramiske produkter. Ud over det antikke Korinth har amtet en række andre seværdigheder, bl.a. Heratemplet ved Kap Ireo, det antikke Kleones, Zeustemplet ved Nemea, Poseidontemplet ved Isthmia, Korinthkanalen og mange klostre.

Historie

Korinth var i antikken den største og rigeste by på Peloponnes. Den var centrum for en bystat på ca. 900 km2 med havnebyerne Lechaion og Kenchreai. Korinth var et knudepunkt for samkvem mellem grækerne på Peloponnes og i Centralgrækenland og for handelen mellem de græske bystater i Det Ægæiske Hav og bystaterne på Sicilien og i Syditalien. Korinth var moderby for talrige kolonier; de største var Syrakus på Sicilien, Korkyra i Det Joniske Hav og Poteidaia på Chalkidike. Korinth bestyrede også Poseidonhelligdommen ved Isthmia, hvor De Isthmiske Lege blev afholdt.

Korinth var oprindelig et kongedømme, men fra ca. 747 f.v.t. et aristokrati domineret af bakchiadernes klan. Fra ca. 657 f.v.t. blev Korinth regeret af tyrannerne Kypselos, hans søn Periandros og dennes nevø Psammetichos (ca. 587-585 f.v.t.). Efter tyrannernes fald blev byen styret af et oligarkisk firsmandsråd.

Korinth var næsten altid Spartas allierede og medlem af Det Peloponnesiske Forbund, og den korinthiske eskadre udgjorde kernen i forbundets flåde. I hellenistisk tid var Korinth skiftevis makedonsk garnisonsby og medlem af Det Achaiske Forbund. Efter romernes sejr over forbundet i 146 f.v.t. blev Korinth ødelagt. Byen blev jævnet med jorden, alle mænd dræbt, og kvinder og børn solgt som slaver. Først i 44 f.vt. blev byen under navnet Colonia Laus Julia Corinthus gengrundlagt af Cæsar.

Korinth var en af de vigtigste handelsbyer i den romerske kejsertid, og guvernøren over provinsen Achaia havde sæde her. Byen blev endvidere et centrum for den tidlige kristendom. Efter Romerrigets deling i 395 kom Korinth til den østlige rigshalvdel og havde fortsat en vis betydning i Det Byzantinske Rige. Betydningen svandt dog, som middelalderen skred frem, og med tyrkernes erobring i 1458 var dens rolle udspillet.

Det antikke Korinth ligger ved foden af det 575 m høje Akrokorinth. Dele af den ca. 10 km lange bymur går tilbage til 600-tallet f.v.t. Over Isthmen blev der i 500-tallet f.v.t. anlagt et ca. 6 km langt stenbelagt slæbespor, diolkos, hvor gods og måske små skibe kunne trækkes mellem Den Korinthiske og Den Saroniske Bugt. De ældste synlige rester af bygninger i Korinth er Apollontemplet fra 500-tallet f.v.t. Man har bl.a. udgravet området omkring det romerske forum, Asklepioshelligdommen, Pottemagerkvarteret samt Demeter- og Korehelligdommen, som var en af de mange helligdomme, der lå langs vejen til Akrokorinth. På toppen af Akrokorinth lå et Afroditetempel, hvortil var knyttet kvinder, der prostituerede sig til Afrodites ære.

De fleste bygninger er romerske og om- eller overbygget, og bl.a. er mange templer bevaret fra det romerske Korinth.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig