Kimon

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Kimon, d. 449 f.Kr., athensk statsmand og strateg. Kimon var søn af Miltiades og giftede sig med en grandniece af Kleisthenes. 478-461 f.Kr. var han den ledende athenske feltherre, og han førte Det Deliske Søforbunds flåde til sejr over perserne i slagene ved Eurymedon ca. 466 f.Kr. og Salamis på Cypern 450 f.Kr. Han søgte forgæves at fastholde det gode forhold mellem Athen og Sparta, og i 462 f.Kr. modsatte han sig Efialtes' reformer, som betød en yderligere demokratisering af den athenske bystat. Kimons vedholdende modstand mod reformerne førte til, at han i 461 f.Kr. blev pålagt en tiårig landsforvisning ved ostrakisme.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
06/05/2009
Ekspert
MHH
Oprindelig forfatter
MHH
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki