• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

barbarer

Oprindelige forfattere LEHe og MHH Seneste forfatter Redaktionen

Barbarer i kamp med romerne. Reliefudsmykning på Trajansøjlen, der blev rejst ved Trajans Forum i 113 e.Kr. Den 220 meter lange spiraldekoration skildrer Trajans kamp og sejr over de barbariske dakere, der levede vest for Sortehavet.

Barbarer i kamp med romerne. Reliefudsmykning på Trajansøjlen, der blev rejst ved Trajans Forum i 113 e.Kr. Den 220 meter lange spiraldekoration skildrer Trajans kamp og sejr over de barbariske dakere, der levede vest for Sortehavet.

barbarer, antik hellensk fællesbetegnelse for alle ikke-hellenere, 'dem, der siger bar, bar', dvs. taler uforståeligt. I arkaisk tid blev udtrykket brugt uden nedsættende betydning, men fra Perserkrigenes tid og siden hen med bibetydningerne: ukultiveret, underbegavet og slavebunden. Ifølge en udbredt græsk opfattelse var verden opdelt i det varme Asien, det tempererede Hellas og det kolde Europa. Heden gjorde asiaterne intelligente, men ufri. Kulden gjorde europæerne frisindede, men intellektuelt tilbagestående. Kun hellenerne kunne i kraft af det tempererede klima forbinde intellekt med frisind. Langt de fleste slaver i Hellas var barbarer, og mange hellenere mente også, at barbarerne ideelt burde være hellenernes slaver. Denne opfattelse af barbarer ligger bag de udbredte tanker i 300-t. f.Kr. om at undgå borgerkrig mellem alle de græske bystater ved sammen at besejre Perserriget og undertvinge barbarerne, jf. panhellenisme. Barbarer var fra gammel tid udelukket fra fælleshellenske konkurrencer og kultfester, fx fra De Olympiske Lege. Romerne kunne oprindelig godt kalde sig selv for "barbarer", men med den voksende hellenisering fulgte de snart grækerne i at bruge barbarer som en betegnelse for fremmede i almindelighed og persere i særdeleshed. I kejsertiden blev det fortrinsvis benyttet om romernes fjender uden for rigets grænser, specielt om germanerne.

I malerierne på den græske keramik afspejles en eksotisk opfattelse af barbarer, især etiopiere og skyther. I hellenismens realistiske billedkunst, repræsenteret af bl.a. Alexandermosaikken, fremstilles de ikke kun i deres besynderlige måde at klæde sig på, men også etniske og legemlige karaktertræk bliver fremhævet. Hos romerne er det først og fremmest på Trajans Forum i Rom med bl.a. de historiske relieffer på Trajansøjlen, at barbarer som fx gallere og germanere for alvor træder frem i deres virkelighed. De bliver her fremstillet i de "vilde" egne, de kommer fra, og ikke mindst deres klædedragt skildres minutiøst og detaljeret.