Ekklesia, den mest almindelige oldgræske betegnelse for folkeforsamlingen i en bystat og fra 300-t. f.Kr. i en forbundsstat. Ekklesia var det øverste statsorgan i de demokratisk styrede bystater, men fandtes også med stærkt begrænsede beføjelser i mange oligarkiske bystater.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet ekklesia er græsk og betyder 'forsamling af mennesker, der er kaldt sammen', af ek 'ud' og afledning af kalein 'kalde'.
I de senklassiske og hellenistiske forbundsstater mødtes borgere fra alle bystaterne til ekklesia i forbundets hovedsæde; fx blev Det Boiotiske Forbunds ekklesia holdt i Theben. I demokratiske bystater havde alle borgere taleret og stemmeret på ekklesia, mens adgangen i oligarkiske bystater ofte var betinget af en formuecensus, og ekklesia kunne kun, uden debat, stemme ja eller nej til de forslag, som rådet (boule) forelagde.
Ekklesia mødtes i regelen under åben himmel enten i byens teater eller på torvet (agora), og kun ganske få bystater, fx Athen, havde et særligt ekklesiasterion, jf. Pnyx. Ekklesia blev ledet af statens øverste embedsmand, og man stemte enten ved håndsoprækning, fx i Athen, eller ved råb, fx i Sparta.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.