polis

© Dette billede må du ...

Polis. De første fire af i alt 90 linjer på en marmorstele, der er beskrevet med verdenshistoriens ældste bevarede grundlov, bystaten Kyrenes forfatning fra ca. 320 f.Kr. De vigtigste bestemmelser er: Borgerskab tilkommer alle, der er født af borgere i Kyrene samt i Kyrenes afhængige bystater. Politiske rettigheder er begrænset til 10.000 borgere over 30 år med en formue på mindst 2000 drachmer. Blandt de politiske institutioner fremhæves 1) en folkeforsamling, hvor alle 10.000 kan møde op, 2) et råd på 500 mand over 50 år, udvalgt ved lodtrækning for to år ad gangen, 3) et senat på 101 medlemmer over 50 år, valgt på livstid af folkeforsamlingen, og 4) embedskollegier, hvor det vigtigste er et strategkollegium på fem mand, valgt af folkeforsamlingen formentlig for et år; de skal bistå Egyptens konge, Ptolemaios, som er strateg på livstid. Forbrydelser, der straffes med døden, pådømmes af senatet, rådet og 1500 dommere, der er fundet ved lodtrækning blandt de 10.000. MHH

© Dette billede må du ...

Polis. Kalkstensbase for en nu tabt bronzestatue af en olympisk sejrherre fra 368 f.Kr. ved navn Aristion Theofiles' søn Epidaurier (dvs. borger i Epidauros). Den politiske identitet afspejledes i hellenernes navneskik: Som tredje del af en borgers navn, efter fornavn og faders navn, benyttedes en adjektivisk form af bystatens navn, der angav, at personen havde borgerstatus i pågældende polis. Hellenerne er vistnok det eneste folkeslag, der således har benyttet efternavne til angivelse af politisk status.