Faktaboks

Etymologi
Landets danske navn er dannet efter tysk Griechenland; folkenavnet græker kommer fra latin graecus. Grækerne selv kalder deres land Ellas eller Ellada.
Officielt navn
Hellas/Ellas eller Ellada, Elliniki Dimokratia
Dansk navn
Grækenland
Styreform
parlamentarisk republik
Hovedstad
Athen
Indbyggertal
10,7 millioner (nationalt estimat, 2021)
Areal
128 900 km²
Indbyggere pr. km²
81 (2019)
Officielt/officielle sprog
græsk (officielt) 99 %, andre (inkluderer engelsk og fransk) 1 %
Religion
græsk-ortodokse (officiel religion) 81-90 %, muslimer 2 %, andre 3 %, ingen religion 4-15 %, uspecificerede 1 % (2015)
Nationaldag
uafhængighedsdagen den 25. marts
Statsoverhoved
præsident Ekaterini Sakellaropoulou (siden den 13. marts 2020)
Statsminister
premierminister Kyriakos Mitsotakis (siden den 8. juli 2019)
Møntfod
euro
Symbol
det græske kors (hvidt kors med lige lange arme på et blåt felt)
Valutakode
EUR
Nationalsang
Ymnos eis tin Eleftherian ('hymne til friheden')
Engelsk navn
Greece, Hellenic Republic
Uafhængighed
den 3. februar 1830 (fra Osmannerriget))
Befolkningssammensætning
grækere 91,6 %, albanere 4,4 %, andre 4 % (2011) Data repræsenterer statsborgerskab, da Grækenland ikke indsamler data om etniske grupper.
BNP pr. indb.
120.021 kr. (2017)
Middellevetid
mænd 78,5, kvinder 83,7 år (2015)
Indeks for levevilkår, HDI
0,872 (2018)
Indeks for levevilkår, position
32 (2018)
Gini-koefficient
34,4 (2017)
CO₂-udledning pr. indb.
6,1 ton (2014)
Internetdomænenavn
.gr
Flag
.
.

Grækenland. Vulkanøen Santorini (Thera) adskiller sig fra de andre Kykladeøer ved sin særlige geologiske historie og struktur. Øen består af lava og pimpsten; på vestsiden rejser de røde, hvide og sorte vulkanske klipper sig stejlt 300 m op af havet og udgør resterne af den oprindelige kraterrand fra det voldsomme udbrud omkring 1645 f.v.t. Hovedbyen Fira, der blev svært ødelagt ved jordskælv i 1956, ligger på toppen, 600 trappetrin over den lille havneby Skala.

.

Grækenland er en republik i det sydøstlige Europa med en lang og sammensat kulturhistorie. Udviklingen af den vestlige kultur, herunder kunst, videnskab og den politiske organisering i demokratier, kan føres tilbage til oldtidens Grækenland.

Det moderne Grækenland fik først sin selvstændighed i 1829 og var indtil midten af 1900-tallet et relativt tilbagestående landbrugsland i Europa. Siden da har Grækenland opbygget en omfattende handel, industri og turisme og blev i 1981 medlem af EF.

Århundreders tyrkisk besættelse, hyppige stormagtsinterventioner samt perioder med store udvandringer har skabt en stærk etnisk selvbevidsthed blandt grækerne i og uden for landet.

Nationalflag

Grækenlands nationalflag blev indført officielt i 1822 og genindført i 1978, efter at landet i perioder havde ført et blåt flag med et hvidt kors. Læs mere om det græske nationalflag.

Geografi

Grækenland omfatter den sydlige del af Balkanhalvøen. Efter kommunalreformen fra 1996 er landet opdelt i 13 regioner, 51 amter og 1033 kommuner. Læs mere om Grækenlands geografi.

Planteliv

Store dele af Grækenlands lavland var oprindelig dækket af stedsegrøn skov af aleppofyr, Pinus halepensis, og kermeseg, Quercus coccifera. Læs mere om Grækenlands planteliv.

Befolkning

Ved den moderne græske stats oprettelse i 1828 var det samlede indbyggerantal på 753.400 mennesker og befolkningstætheden på 16 indbyggere pr. km2. Læs mere om Grækenlands befolkning.

Sprog

I Grækenland tales der nygræsk, som er landets officielle sprog. Der er en række indbyrdes forståelige dialekter med sproget i Athen som rigsnorm. Læs mere om Grækenlands sprog.

Religion

Det altdominerende trossamfund er den græskortodokse kirke, der anses for at omfatte over 95 procent af befolkningen. Læs mere om religion i Grækenland.

Forfatning

Republikken Grækenlands forfatning er fra 1975 med visse ændringer fra 1986 og 2001, der kraftigt beskar præsidentens magt. Læs mere om Grækenlands forfatning.

Økonomi

Grækenlands økonomi har historisk været karakteriseret ved store ubalancer. Der har kronisk været underskud på handelsbalancen, og de offentlige udgifter har været større end indtægterne. Læs mere om Grækenlands økonomi.

Sociale forhold

Den græske velfærdsstatsmodel kan beskrives som en blanding af den korporative og liberale model, hvor både staten, arbejdsmarkedet, fagbevægelsen, kirken, NGO'er og familierne bidrager. Læs mere om de sociale forhold i Grækenland.

Sundhedsforhold

Græske mænd har næstefter de svenske den længste middellevetid i EU, nemlig 75,9 år (2001). Græske kvinder lever i gennemsnit 81,2 år. Læs mere om sundhedsforholdene i Grækenland.

Retssystem

Indtil 1946 havde Grækenland et græsk-romersk retssystem. I 1946 trådte en græsk civillovbog i kraft, som er stærkt inspireret af den tyske Bürgerliches Gesetzbuch. Læs mere om Grækenlands retssystem.

Militær

De væbnede styrker (2006) på 163.850, hvoraf ca. 90.000 værnepligtige med 12 til 15 måneders tjeneste. Læs mere om Grækenlands militær.

Uddannelse

Uddannelse i Grækenland er præget af betydelige generationsmæssige, sociale og geografisk betingede forskelle. Læs mere om uddannelse i Grækenland.

Massemedier

De første græske aviser blev trykt i udlandet under det tyrkiske herredømme i slutningen af 1700-tallet. Den første græske avis trykt i landet blev grundlagt i 1821. Læs mere om de græske massemedier.

Billedkunst

Grækenland. Athen, 2004.

.

Et af de betydeligste levn fra overgangen mellem oldkristen og tidlig byzantinsk tid er den store, delvis bevarede mosaikudsmykning af kuplen i Sankt Georg-rotunden i Thessaloniki (400-tallet). Læs mere om billedkunst i Grækenland.

Arkitektur

Perioden fra 300- til 500-tallet var præget af overgangen fra senantik til oldkristen arkitektur. Templerne blev lukket og efter kejser Theodosius 2.s dekret i 435 indrettet til kristen kultbrug. Læs mere om arkitektur i Grækenland.

Litteratur

I den græske litteraturs årtusindlange historie er de første overleverede værker, der kan betragtes som skrevet på nygræsk, de såkaldte akritiske heltedigte fra omkring år 1000. Læs mere om græsk litteratur.

Teater

Efter Det Byzantinske Riges fald blomstrede teatret i de venetiansk styrede græske områder, først på Kreta (fra slutningen af 1500-tallet til midten af 1600-tallet) og senere på De Joniske Øer (i 1700-tallet). Læs mere om teater i Grækenland.

Dans

Grækenland har rig og mangfoldig dansetradition, først og fremmest inden for traditionelle danse. Læs mere om dans i Grækenland.

Musik

Græsk musik er præget af de traditionelle musikalske former. Græsk folkemusik udgøres af flere forskellige regionale stilarter, der har udviklet sig på landet og i byerne i vekselvirkning med nabolandene og de nationale mindretal. Læs mere om musik i Grækenland.

Film

En reel græsk filmproduktion tog først fart fra midten af 1920'erne, og efter 1950 opstod den neorealistiske Athenskole efter italiensk forbillede med instruktøren Michaël Cacoyannis i spidsen. Læs mere om græsk film.

Køkken

Det græske køkken er Europas ældste. Det er kendetegnet ved enkel mad, fremstillet af få, friske råvarer. Læs mere om det græske køkken.

Vin

Siden den klassiske periode har der været dyrket vin overalt i Grækenland, som også har skabt grundlaget for vinavl i hele Middelhavsområdet. Læs mere om vinavl i Grækenland.

Historie

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig