Faktaboks

Karolos Papoulias
Født
4. juni 1929
Død
26. december 2021
Karolos Papoulias

Karolos Papoulias. Foto fra 2009.

Karolos Papoulias var en græsk politiker fra partiet PASOK. Han var Grækenlands præsident fra 2005 til 2015. Papoulias studerede jura i Athen og Køln. Fra sin bopæl i Tyskland medvirkede han til modstandskampen mod militærjuntaen i Grækenland i årene 1967-1974.

Fra 1974 var Papoulias medlem af partiet PASOKs ledelse, og han blev første gang valgt til parlamentet i 1977. Fra 1981 til 1996 havde han forskellige ministerposter. Som udenrigsminister i flere PASOK-regeringer blev han internationalt kendt og var respekteret i både ind- og udland. Han forbedrede forholdet til den arabiske verden, og han indgik normaliseringsaftale med Tyrkiet i 1988 og i 1996 med den tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien. I 2005 blev han valgt af parlamentet med 279 af 300 stemmer som Grækenlands nye præsident, og i 2010 blev han genvalgt til præsidentembedet for en femårig periode med 266 af 300 stemmer.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig