• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Eleusis

Oprindelige forfattere HDA og LA Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/7615/=ud_a_200066.mp3?revision=2

Eleusis, græsk by og helligdom NV for Athen, nuværende Elefsina, hvor de eleusinske mysterier til ære for Demeter blev fejret. Kultområdet var fra geometrisk tid (ca. 900-700 f.Kr.) omgivet af en mur. Blandt de mange bygningsrester er de vigtigste propylæerne, hvis centrale del er en romersk kopi af det athenske Akropolis', og det store tempel for Demeter, det såkaldte Telesterion. Templet har mange byggefaser, hvoraf den ældste går tilbage til ca. 750 f.Kr. De første templer var rektangulære, men i ca. 525 f.Kr. blev templet næsten kvadratisk med et centralt naos; rækker af stenbænke langs væggene gav plads til flere tusinde tilskuere til mysterierne. I 400-t. f.Kr. opførtes det sidste tempel, som var tegnet af Parthenons arkitekt Iktinos. Det brændte i 170 e.Kr., men blev restaureret i 200-t. e.Kr. I Eleusis er der desuden bevaret mange romerske levn. Helligdommen blev i 395/96 ødelagt af den visigotiske konge Alarik 1.

De eleusinske mysterier

kom til at spille en stor rolle i den athenske gudsdyrkelse, efter at Eleusis i slutningen af 600-t. f.Kr. var blevet indlemmet i Attika. Kornets gudinde Demeter og hendes datter Kore var kultens hovedguddomme; hertil kom heroen Triptolemos, formidleren af korndyrkningens kunst. I den homeriske Demeterhymne (da. 1961) fortælles bl.a. om Demeters indstiftelse af de hellige riter. Den årlige fest begyndte i Athen og fortsatte med et festoptog til Eleusis, hvor mysterierne fejredes i tre dage. Kulten sigtede på frugtbarhedens fremme, men gav også de indviede løfte om en lykkelig skæbne efter døden. Indvielserne, som fandt sted i telesteriet, skete trinvis; det højeste trin indebar skuen af det hellige, muligvis et kornaks. En meget stor del af befolkningen, både kvinder og mænd, frie såvel som slaver, var indviet i mysterierne. Se også attiske fester og mysteriereligioner.