Evighedsfjorden, grønl. Kangerlussuatsiaq, ('den temmelig store fjord'), ca. 100 km lang og smal (11/2 km) vestgrønlandsk fjord i Maniitsoq (Sukkertoppen) Kommune. Fjordens landskab veksler mellem meget stejle kystpartier og en lang række gletschere, hvoraf flere kalver i fjorden, mens andre er hængebræer, som afsmelter højt oppe på fjeldsiderne eller med voldsom kraft styrter i fjorden. Fjorden har et stort antal husruiner, som minder om tidligere tiders bosætninger.
Udstedet Illut var beboet frem til 1854; her boede den navnkundige grønlandske profet Habakuk i slutningen af 1700-t. Isbjergene skaber problemer for besejling, og i nyere tid er kun bygden Kangaamiut (Gl. Sukkertoppen) på en ø ved fjordmundingen beboet.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger i Bøger app | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki