Tasermiut, (grønl. 'beboerne ved søen'), i nordbotiden Ketilsfjord, 65 km lang fjord ved Nanortalik i Sydgrønland. Fra nordboerne findes blandt andet resterne af et augustinerkloster. Tasermiut er en af Grønlands smukkeste fjorde med storslåede omgivelser, vekslende terræn og en frodig natur. Inde i fjorden er der fastlandsklima med næsten lune somre. Flere steder har man med godt udbytte opdyrket større arealer med kartofler, og der er mange steder naturlig vækst af bl.a. birketræer. Ned til fjorden ligger desuden Qinnguadalen, som med store træer, tæt kratvækst og en rigdom af urter har et helt unikt præg.
Ca. 25 km inde i fjorden ligger bygden Tasiusaq (79 indb. i 2005) og i nærheden heraf desuden en række fåreholdersteder, bl.a. ved Saputit og Nalasut.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki