Grønland - historie (efter 1979)

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Hjemmestyret af 1979 tog Grønland ud af Fællesmarkedet i 1985, og i slutningen af 1980'erne forsvandt de sidste rester af løndifferentiering baseret på fødestedskriteriet. I Danmark nedlagdes i 1987 det Ministerium for Grønland, der var blevet oprettet i 1955, og de resterende grønlandske sager blev henlagt til et kontor under Statsministeriet.

Målsætningen for de grønlandske politikere med hjemmestyret var at skabe et mere grønlandsk Grønland og i højere grad at klare sig selv og styre det grønlandske samfund, hvilket delvis er lykkedes. Pengeoverførelserne fra Danmark blev fra 1980 omlagt til bloktilskud — svarende til de udgifter Danmark hidtil havde haft. Efterhånden som flere og flere områder blev overtaget af hjemmestyret voksede bloktilskuddet, mens de direkte statsudgifter blev mindre. Overtagelsen af de statsejede virksomheder og tjenester fandt sted over en årrække. Det sidste store område, sundhedsvæsenet, blev overtaget i 1992 uden ændringer i strukturen.

De vigtigste politiske spørgsmål i hjemmestyreperioden har været balancen mellem bygderne og byerne samt forholdet til omverdenen. For det nye styre i 1979 stod bygderne som et udtryk for det autentiske Grønland, og mange bestræbelser blev gjort for at lette tilværelsen for bygdebefolkningen. Efter overtagelsen af den samlede økonomi i slutningen af 1980'erne kneb det dog med at indfri bygdernes forventninger. Valget stod mellem en rationel udnyttelse af de økonomiske resurser ved at prioritere det havgående fiskeri eller overførsel af flere resurser til bygderne, hvor rentabiliteten ikke stod mål med byernes formåen. Den århundredlange udvikling med faldende befolkningstal i de små samfund vedblev at fortsætte.

Udtrædelsen af Fællesmarkedet var en vigtig baggrund for ønsker om hjemmestyre. Grønland fik herefter en ordning, der sikrede fri adgang til det europæiske marked mod salg af fiskerilicenser til fællesskabets borgere. Grønland deltager i internationalt samarbejde enten som del af en dansk delegation, som fx i EU fra 1992, på vegne af rigsfællesskabet under forhandlinger vedr. fiskeri i Nordatlanten eller på egne vegne som i Den nordatlantiske havpattedyrskommission (NAMMCO). Allerede før hjemmestyrets indførelse deltog Grønland i Inuit Circumpolar Conference (ICC), ligesom der er nære forbindelser til de inuitstyrede områder i Canada, Nunavut.

På den baggrund og på grund af den amerikanske tilstedeværelse på Thulebasen har Grønland dog ønsket at få en mere selvstændig indflydelse på den del af dansk udenrigspolitik, der vedrører Grønland. Ønsket er at få hjemmestyreordningen afløst af en selvstyreordning, der indfrier dette ønske uden at bryde ud af rigsfællesskabet. I 2003 færdiggjorde hjemmestyret en rapport, der opregnede ønskerne, og i 2004 blev en fælles dansk-grønlandsk kommission nedsat for at se nærmere på forholdet.

I november 2008 kom Selvstyrekommissionens lovforslag til en ny selvstyreordning til folkeafstemning. Inden da havde samtlige grønlandske partier med undtagelse af Demokraatit anbefalet et ja. Resultatet af afstemningen blev en klar tilslutning til øget selvstyre; ca. 76% af stemmerne var for forslaget. Den nye selvstyreordning, der afløser Hjemmestyreordningen fra 1979, trådte i kraft 21.6.2009 på Grønlands nationaldag, efter at det danske Folketing og det grønlandske Landsting havde vedtaget loven. Herefter hedder Landstinget Inatsisartut, og Grønlands Landsstyre Naalakkersuisut.

Selvstyreordningen indebærer, at Grønland løbende fra Danmark overtager sagsområder, som de herefter selv finansierer. Samtidig overdrages Grønland ejendomsretten til ressourcer og råstoffer i undergrunden. Med den nye ordning følger endvidere, at grønlænderne anerkendes som et folk i folkeretslig forstand med eget officielt sprog og med retten til selvstændighed, når de ønsker det. På visse områder vil Grønland ikke have selvstyre; det gælder bl.a. udenrigspolitik samt forsvars- og sikkerhedspolitik. Fra 2013 har Grønland selv kunne bestemme sin klimapolitik.

Læs mere om Grønlands tidlige historie eller om Grønland i øvrigt.

 

Find bøger

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
30/05/2013
Oprindelige forfattere
AKS
30/01/2009
MeHa
30/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki