Nordøstpassagen, søvejen nord om Europa og Asien fra Atlanterhavet til Stillehavet; fandtes den og viste sig farbar, ville den kunne næsten halvere distancen mellem Nordeuropa og det fjerne østen.

Fra midten af 1500-t. søgte europæiske søfarende at finde ruten (se Willem Barents og Vitus Bering), men det lykkedes først for polarforskeren A.E. Nordenskiöld at sejle igennem med skibet Vega i 1878-79.

Frem til 2011 har Nordøstpassagen ingen praktisk betydning haft som forbindelse mellem Atlanterhavet og Stillehavet, men dele af den anvendes i betydelig udstrækning til bl.a. sejlads på de store nordsibiriske floders udskibningshavne, og den holdes derfor åben i sommerhalvåret vha. isbrydere, ligesom der findes en udstrakt vejr- og isobservationstjeneste.

Se desuden Nordvestpassagen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig