Aasiaat Kommune

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Aasiaat Kommune, Egedesminde, tidligere grønlandsk kommune, den sydligste af kommunerne ved Disko Bugt i Vestgrønland; 3294 indb. (2006). Aasiaat Kommune indgik 1.1.2009 i storkommunen Qaasuitsup Kommunia. Terrænet udgøres af et fladt område med et stort antal øer i en skærgårdskyst; arealmæssigt var det Grønlands mindste kommune. Aasiaat by og Akunnaaq ligger på kystnære øer, mens Kitsissuarsuit ligger på en ø i Disko Bugt. Aasiaat kan besejles fra april til december. Der er mørketid fra 1/12 til 12/1 og midnatssol fra 27/5 til 18/7.

Aasiaat er grønlandsk og betyder 'edderkopperne'.

En begyndende fiskeindustri førte i 1949 til opførelsen af de første forarbejdningsanlæg på Transitøen ud for Egedesminde og i 1951 opførelsen af en rejefabrik. I 1966 blev denne bygget om til en filetfabrik, og i 1987 etableredes en helt ny reje- og filetfabrik med stort fryselager til råvarer med henblik på helårlig produktion. Der indhandles årligt for 70 mio. kr. (2004); rejer udgør 95%, fulgt af rejer med 30%. Desuden fanges torsk, hellefisk, havkat, stenbider og sæl.

Kommunefakta
areal (km2) 4000
landareal 400
folketal (2006) 
Aasiaat by 3294
bygder (2006) 
Akunnaq 106
Kitsissuarsuit (Hunde Ejland) 102
kommunens befolkningsudvikling  
1970 3127
1980 3495
1990 3599
2000 3446

Af de erhvervsaktive har 6% fiskeri som hovederhverv, fiskeindustrien beskæftiger 18%, mens administration, undervisning, handel og anden service beskæftiger 63%.

Aasiaat by er en af de tre værtsbyer for Grønlands Gymnasiale Uddannelse; i byen ligger også Ado Lynge Skolen for psykisk udviklingshæmmede unge. I 1998 indviedes byens nye lufthavn til fastvingede fly. Fra 1982 var byen hovedsæde for ULO, Grønlands største musikforlag og pladestudie.

Stedet var beboet længe før kolonisationen. Noget syd for blev der under navnet Egedesminde i 1759 anlagt en koloni, som i 1763 blev flyttet til sit nuværende sted for bedre at kunne optage konkurrencen med de hollandske hvalfangere. Byen blev under 2. Verdenskrig transithavn for det nordlige Vestgrønland. I 1928 oprettedes her Grønlands første efterskole for drenge og i 1932 en for piger.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
22/05/2012
Oprindelige forfattere
AKS
29/01/2009
ROR
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki