Attika, amt og halvø i den østlige del af det centrale Grækenland, 3380 km2, ca. 400.000 indb. eksklusive Storathens ca. 3,8 mio. indb. (2011). Landskabet består af opdyrkede sletter, hvoraf de største er Elefsina og Marathon nordvest og nordøst for Athen, og flere bjerge med Parnitha (1413 m) som det højeste. Skovhugst, brande samt ulovlig hyrdedrift og boligbyggeri har reduceret skovområderne.

Lidt over en fjerdedel af Attika dyrkes; de tørre og stenede jorder primært med hvede og kartofler og i mindre omfang med vin og oliven. Kun 1/10 af det dyrkede areal er kunstvandet, da der ikke findes større floder eller søer på Attika, og på dette areal produceres citrusfrugter og grøntsager, bl.a. tomater. Der er en betydelig produktion af kød og mælk fra køer, geder og får.

Industrien er koncentreret nord og vest for Athen, hvor de vigtigste brancher er kemisk industri, metal-, tekstil- og fødevareindustri. En tidligere betydningsfuld minedrift gik i 1980'erne tilbage efter lukning af sølv- og blyminerne i Lavrio. På Penteli og Imittos brydes som i oldtiden hvid og blålig marmor. Turismen er udbredt pga. amtets mange oldtidsminder og nærheden til Athen; sydvestkysten har attraktive badestrande. Her ligger Piræus, en af Middelhavets største havne med skibsforbindelse til de fleste øer i Det Ægæiske Hav. 25 km øst for Athen blev en ny stor lufthavn etableret i 1990'erne til afløsning af den gamle ved Glifada. Den nye lufthavn ligger nær halvøens kyst med nye muligheder for charterturisme. Her ligger også trafikhavnen Rafina med forbindelse til De Ægæiske Øer. På halvøens sydspids er der etableret en mindre nationalpark (Sunjon National Park).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig