Berenike, navn på flere makedonske dronninger. Den berømteste er Berenike 2., ca. 273-221 f.Kr., der i 247 f.Kr. blev gift med Ptolemaios 3. Euergetes. Da han umiddelbart efter brylluppet skulle drage på felttog, ofrede Berenike sine lokker til guderne med ønsket om, at han måtte vende frelst hjem, og i den anledning lod Ptolemaios et stjernebillede opkalde efter hende (Berenikes Lokker).

Efter sin mands død i 222 f.Kr. var Berenike sin søn Ptolemaios 4. Filopators medregent, indtil han i 221 f.Kr. lod hende myrde.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig