Faktaboks

Peisistratos
Født
600 f.v.t.
Død
527 f.v.t.

Peisistratos var en oldgræsk tyran, der regerede over Athen fra 561 f.v.t. til sin død i 527 f.v.t, afbrudt af to eksilperioder i begyndelsen af perioden.

Peisistratos fik afsluttet de næsten borgerkrigslignende tilstande, der havde hersket i Athen i de første årtier af 500-tallet efter Solons reformer. Han lod Solons forfatning og love bestå uændret, men sørgede for, at det var hans egne folk (slægtninge og venner), der blev valgt til statens øverste embeder, specielt til archontembedet. Retsordenen i Attika blev håndhævet ved udsendelsen af omrejsende dommere, og under Peisistratos' regering grundlagdes de athenske kolonier på Det Thrakiske Chersones og Sigeion i Troas.

Peisistratos havde ry for at være en tyran, der selv respekterede loven; han blev senere husket som en folkelig hersker, og athenernes had til tyrannerne voksede først frem under hans efterfølgere, sønnerne Hippias og Hipparchos.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig