Perikles, ca. 495-429 f.Kr., athensk statsmand. I 460'erne f.Kr. støttede Perikles Efialtes i hans kamp mod Areopagosrådet og Kimon, og efter Kimons ostrakisering og mordet på Efialtes i 461 f.Kr. blev han demokraternes førende statsmand og fik indført aflønning af nævningerne ved folkedomstolene. I 451 f.Kr. var han forslagsstiller til loven om at indskrænke borgerretten til kun at omfatte de athenere, hvis forældre begge var borgere, se Athens demokrati.
Perikles var både folketaler og feltherre, og 444-429 f.Kr. blev han hvert år genvalgt til strateg. Han var drivkraften i omdannelsen af Det Deliske Søforbund til et athensk imperium, og han tillod sig at bruge af forbundsafgiften til at smykke Akropolis med Propylæerne og Parthenontemplet.
Perikles' folkeforsamlingstaler blev aldrig publiceret, men Thukydid har en gengivelse af hans berømte gravtale over de faldne athenere i Den Peloponnesiske Krigs første år, 431-430 f.Kr. Hans defensive strategi i krigen faldt athenerne så meget for brystet, at de i 429 f.Kr. stillede ham for retten og idømte ham en bøde. Kort efter døde han, formentlig af pest.
Perikles var ven med bl.a. filosoffen Anaxagoras og billedhuggeren Fidias, og med den kultiverede milesiske hetære Aspasia fik han en søn, som athenerne gav borgerret, da Perikles' ægtefødte børn døde af pest.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.