Hegemoni var oprindeligt et begreb, der blev brugt i forbindelse med de oldgræske bystaters militære alliancer. I disse alliancer fastsatte man, hvilken af bystaterne der skulle være hegemon, dvs. anfører for forbundets væbnede styrker. I nutidig brug betegner hegemoni en aktør eller gruppes dominans over en anden: det kan være i international politik, hvor det betegner en magtfuld stat. Men det kan også betegne social, kulturel eller økonomisk dominans, der udøves af en indflydelsesrig samfundsgruppe.

Faktaboks

Etymologi
Ordet hegemoni kommer af græsk hegemonia 'anførsel, ledelse', af hegemon 'fører'.
Også kendt som

lederskab, overherredømme

Hegemoni blandt oldgræske bystater

Sædvanligvis var det forbundets stærkeste bystat, der var hegemon; fx var Sparta hegemon i det edsforbund, som de græske bystater dannede i 481 f.v.t for at afværge perserkongen Xerxes 1.s angreb. Athen var hegemon i Det Deliske Søforbund (478-404 f.v.t.). Og Filip 2. af Makedonien havde hegemoniet i Det Korinthiske Forbund, som blev dannet i 337 f.v.t. med henblik på et felttog mod Perserriget.

Fra at betegne overkommandoen over hær og flåde kom hegemoni snart til at betegne den ledende bystats førerstilling i alle forhold. Det skete ikke sjældent, at hegemonen i strid med forbundets oprindelige formål fik det omdannet til en form for imperium, ofte kaldet arche (herredømme). Typiske eksempler er Det Deliske Søforbund og Det Peloponnesiske Forbund, hvis medlemmer blev gjort til lydstater under henholdsvis Athen og Sparta.

Allerede i 400-tallet f.v.t. blev det almindeligt at bruge termen hegemon om den stærkeste bystat i Hellas uden hensyn til, om den rent folkeretligt var leder af et forbund.

Hegemoni i nyere international politik

Begrebet har især vundet indpas i anden halvdel af 1900-tallet, oftest knyttet til USA's forhold til den vestlige verden efter 2. Verdenskrig. Et andet eksempel på hegemoni er Storbritanniens magtposition i 1800-tallet, bl.a. baseret på omfattende kolonibesiddelser. I 1900-tallet kan man generelt tale om vestlig hegemoni, særligt over det globale syd.

Efter afslutningen på den kolde krig blev USA’s hegemoni yderligere styrket ved fremkomsten af en unipolær verdensorden. I de senere år er denne status dog i stigende grad blevet udfordret af særligt Kina, men også regionale stormagter. Man kan således også tale om regionalt hegemoni, hvor et enkelt land eller en sammenslutning af lande dominerer andre inden for et bestemt område. Ligeledes kan hegemoni være økonomisk, militært, kulturelt, osv.

Gramsci og hegemoni-begrebet

Den italienske marxistiske politiker og filosof Antonio Gramsci anvendte hegemoni-begrebet i sine undersøgelser af klassesamfundet. Han så på, hvordan dominerende samfundsgrupper udøvede kulturel hegemoni, dvs. også ideologisk og social magt over andre. Denne form for hegemoni udøves ofte inden for et samfund, men kan givetvis også krydse landegrænser.

Frivillig underkastelse

Lige som i det gamle Grækenland, behøver hegemonisk magtudøvelse i dag ikke at foregå ved tvang – snarere er det modsatte som oftest tilfældet. I Gramscis hegemonibegreb var underkastelsen frivillig, dvs. at hegemonien blev udøvet uformelt og gennem legitime samfundsstrukturer.

På samme måde kan man sige, at fx USA’s dominerende økonomiske position i Vesteuropa via Marshallplanen efter 2. Verdenskrig var accepteret af de lande som tilsluttede sig. Kinas forsøg på at etablere økonomisk hegemonisk status i Afrika i dag foregår i høj grad via frivillige aftaler, fx. gennem "Belt- and Road"-initiativet.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig