Mykene. Løveporten.

.

Mykene. Gravcirkel A.

.

Mykene er et arkæologisk fundsted 11 km nord for Argos på Peloponnes i Grækenland. I borganlægget i Mykene fandt man for første gang levn fra den kultur i sen bronzealder, som herefter blev benævnt mykensk kultur. Græske udgravninger fandt sted allerede i 1840, men stedet blev først berømt, da Heinrich Schliemann i 1876 fandt nogle fyrstegrave. Udgravninger er fortsat op til vore dage af græske og britiske arkæologer.

Mykene var allerede i mellemste bronzealder et betydeligt centrum strategisk beliggende i kanten af Argossletten. Selve borgen blev anlagt på et bjergplateau 278 m.o.h. Fyrstegrave fra overgangen mellem mellemste og sen bronzealder (1650-1500 f.v.t.) var forbløffende rige. Gravcirkel A inden for borgmurene indeholdt seks dybe skaktgrave, hver markeret af en stenstele med reliefdekoration. Gravene indeholdt bl.a. guldmasker lagt over de dødes ansigter.

Den ældre og mindre rige gravcirkel B lå uden for murene. Gravene var her stenkistegrave, som er typiske for mellemste bronzealder, og skaktgrave. Vest for borgplateauet er fundet mere end hundrede kammergrave udhugget i klipperne; denne gravtype blev almindelig fra ca. 1500 f.v.t. Fyrsternes skaktgrave derimod blev afløst af kuppelgrave, de såkaldte tholoi, af hvilke der er fundet ni i området. Den største og bedst bevarede er Atreus' skatkammer fra 1300-1250 f.v.t.

I 1300-tallet f.v.t. blev Mykene stærkt befæstet med mure på op til 6 meters tykkelse, visse steder helt op til 10 m. I 1200-tallet f.v.t. udvidedes borgen, og gravcirkel A blev inddraget i fæstningsanlægget. Ved denne lejlighed blev hovedporten flyttet mod vest og udsmykket med et unikt kalkstensrelief med to løver, den såkaldte løveport.

Syd for gravcirkel A ligger en række huskomplekser, der tolkes som kultbygninger. På borgplateauets top ligger paladset med rester af en megaronhal, monumentale trapper, baderum m.m. Inden for borgmuren lå også magasiner og værksteder. I slutningen af 1200-tallet f.v.t. udvidedes borgen mod øst, således at en underjordisk cisterne til vandforsyning blev inddraget i den. Uden for borgmuren er fundet beboelseskvarterer.

Mykene blev i 1200-tallet f.v.t. ramt af flere ødelæggelser og blev endeligt ødelagt i slutningen af 1100-tallet f.v.t. I arkaisk og klassisk tid lå der neden for borgen en mindre by, og i hellenistisk tid fik denne en bymur. Samtidig blev murene reparerede, og et teater og brøndhus bygget.

De fleste fund fra Mykene befinder sig i dag på Nationalmuseet i Athen.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig