Qeqertaq, bygd ved Disko Bugt i Vestgrønland; 118 indb. (2016). Bygden ligger 90 km nord for Ilulissat, hvor den traditionelt alsidige fiskefangst indhandles; bl.a. har den store haj, grønlandshajen, haft økonomisk betydning her. Nu er det lukrative fiskeri efter hellefisk dominerende.