Nikolaj Rosing, 1912-1976, grønlandsk politiker. Efter sin eksamen fra Godthåb Seminarium i 1932 var Nikolaj Rosing lærer i Egedesminde og Julianehåb, dernæst fra 1943 ved Godthåb Seminarium. Han var medlem af Nordgrønlands Landsråd 1938-39 og formand for Godthåb Kommunalbestyrelse 1951-55. Rosing kom i Folketinget i 1959 og var medlem til sin død bortset fra perioden 1971-73.