Samos, græsk ø i den østlige del af Det Ægæiske Hav, 3 km fra den tyrkiske kyst; 478 km2, 46.000 indb. (2002). Øen er bjergrig og består af krystalliske stenarter og kalksten. Højeste punkt er bjerget Vigla med 1433 m. Kystlinjen er meget varieret med flade badestrande, specielt på den nordlige og sydvestlige side, og stejle og ufremkommelige klippekyster og mange bugter, hvoraf Vathi-bugten på den nordøstlige del er den største. I den centrale og nordlige del findes der betydelige skovområder og skovdrift. En omfattende skovbrand ødelagde i 2000 store arealer. Øen har mange klostre og flere ruiner af middelalderborge.

Kun 8% af øen udgøres af lavland, og frugtbare landbrugsområder findes fortrinsvis i den sydøstlige del. Industrien udgøres af små virksomheder og håndværkssteder. Der produceres primært vin, olivenolie, sæbe samt tekstil, træprodukter og keramik. I dag er turismen øens hovedindtægtskilde med 3/4 mio. udenlandske turister om året, heraf en betydelig del charterturister fra Skandinavien.

Historie

I den klassiske oldtid var Samos en af de 12 joniske bystater, der samledes om Panionion, jonernes fælles helligdom ved Mykale. Ca. 535-522 f.Kr. blev øen regeret af tyrannen Polykrates og efter hans død af tyranner indsat af perserne. Samos var et fremtrædende medlem af Det Deliske Søforbund, indtil samierne i 440 f.Kr. forsøgte at forlade alliancen og gøre sig fri af Athens overherredømme. Byen blev 439 f.Kr. indtaget af athenerne, og herefter var Samos en athensk lydstat frem til 412 f.Kr., da den genvandt sin autonomi og fungerede som base for athenernes flåde. I 300-t. f.Kr. var Samos medlem af Det Andet Attiske Søforbund, men i 365 f.Kr. bemægtigede athenerne sig øen, forviste alle indbyggere og omdannede den til et athensk klerouchi. Under Alexander den Store blev øen tilbagegivet til den oprindelige befolkning. Samos hørte en overgang under Rhodos og blev i 129 f.Kr. indlemmet i den romerske provins Asia.

Samos var en del af Det Byzantinske Rige indtil 1204, hvorefter den var under skiftende herredømme, fra 1300-t. under Genova. Fra 1475 hørte Samos under Osmannerriget, indtil øen under Den Græske Frihedskrig 1821-29 gjorde oprør. I 1832 oprettedes et selvstyrende græsk fyrstendømme under osmannisk overhøjhed på øen, som erklærede sig under Grækenland i 1912; den græske besiddelse af Samos bekræftedes året efter.

Byer på øen

Vineksporthavnebyen Karlovasi har 5895 indb. (2001) og ligger på nordsiden af øen. Den er Samos' næststørste by.

Havne- og lufthavnsbyen Pythagorio med 1642 indb. (2001) er øens nye turistcenter med ny, stor marina. Pythagorio er filosoffen og matematikeren Pythagoras' fødested, og Herahelligdommen og andre antikke levn vest for byen, er det historisk mest kendte og turistbesøgte område på øen. Fra Pythagorio er der færge- og flyvebådsforbindelse til øerne Patmos, Agathonissi og Leros.

Samos by har 6275 indb. (2001) og ligger i Vathi-bugten på øens nordøstlige side. Den er administrativt center for amtet af samme navn (Samos samt omkringliggende øer; 777 km2 og 43.595 indb.) og øens største havneby med færge- og flyvebådsforbindelse til Piræus og Tyrkiet. Byen ligger hesteskoformet i bunden af bugten med en havnefront domineret af neoklassiske bygninger.

Den antikke by Samos, som går tilbage til 700-t. f.Kr., lå, hvor Pythagorio ligger i dag. Den var fra 500-t. f.Kr. forbundet med havnen med en 6,7 km lang mur. Byen fik vand fra en over 1 km lang og 1,75 m høj tunnel hugget gennem bjerget vest for byen. Rester af bl.a. det hellenistiske agora og et lille teater er fundet. Nær Samos by lå Herahelligdommen, hvor Hera ifølge myten fødtes og blev gift med Zeus, og hvert år afholdtes en fest til minde om dette ægteskab. I helligdommen er der fundet rester af beboelse fra 2500 f.Kr. og senere, hvorimod de tidligste rester af templet er fra 800-t. f.Kr. Ca. 750 f.Kr. blev bygningen omgivet af en søjlegang. Her opbevaredes den ældste kultstatue af Hera i form af en træstamme. Ca. 570 f.Kr. påbegyndtes en erstatning, som med sine 52 m×105 m var det første rigtig store græske tempel. Det brændte sandsynligvis i 530 f.Kr., og genopbygningen påbegyndtes af Polykrates med et ca. 55 m×109 m stort tempel på et højt podium; men det blev aldrig færdigt, sandsynligvis pga. de vældige dimensioner.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig